Stort socialt udbytte til aktionærer
1192 mennesker festede ved Thisted Bryghus’ generalforsamling i Thy Hallen
THISTED: Forsamlingen klapper spontant, da formanden for Thisted Bryghus, Vagn Nielsen, fortæller, at det heller ikke i år er hensigtsmæssigt at udbetale udbytte.
Det er ikke kroner og ører, de er kommet for at høste - de 1192 deltagere ved den fjerde højtid i Thy.
- Alle i min familie har en aktie. De fleste er med, og vi hygger os, fortæller 30-årige Mads Søndergaard, før den officielle del af mødet går i gang.
Mads Søndergaard har arvet en aktie efter sin morfar, Magnus Pedersen, der drev Café Nytorv i Thisted.
Mads Søndergaard bor i Aarhus og arbejder i et shipping-firma. Hvert år i slutningen af januar går turen helt bestemt til Thy - med adgangstegnet til generalforsamlingen i bagagen. Mads Søndergaard anslår, at han har været til bryghusets generalforsamling de seneste 12-13 år. I år sidder han sammen med gamle skolekammerater fra Tingstrup Skole - og en kammerat fra Aarhus, Theis Gisselbæk, der i øvrigt også stammer fra Thy.
Økonomichef Hanne Nielsen fra Thisted Bryghus kan fortælle, at aktionærerne er en stabil gruppe. Kun ganske få aktier skifter hænder i årets løb.
En typisk aktie med pålydende 300 kroner koster nu 8-10.000 kroner. Selv om den ikke har givet udbytte de seneste år har den stor social værdi denne sidste lørdag i januar.
Flere gange under den fem kvarter lange generalforsamlingen må der tysses på forsamlingen, for der er jo også beretning om forretningen Thisted Bryghus, der skal fortælles.
Det er en god historie.
Efter tre mørke år - med røde tal på bundlinjen - er der sidste år skabt et overskud på 2,5 millioner kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.