Stort søndagsløb ved St. Økssø

Løbet ved St. Økssø plejer at være meget populært at deltage i. Arkivfoto

Løbet ved St. Økssø plejer at være meget populært at deltage i. Arkivfoto

ST. ØKSSØ: Igen i år arrangerer løbeklubben Run For Fun i Haverslev traditionen tro et løb ved St. Økssø.

Det foregår søndag 5. marts om formiddagen mellem klokken 10 og 12.

Her kan alle gå eller løbe alle de omgange de vil rundt om søen som de har lyst til på ruter på henholdsvis 2,8 km, 3,5 km, 5,2 km.

Interesserede opfordres også til at tage naboer og venner med til en hyggelig formiddag ved skovsøen.

Medlemmer af Run For Fun og børn deltager gratis, mens alle øvrige skal betale 30 kr. Løbeklubben sørger til gengæld for vand/saft, frugt, kaffe og kage til alle.

Parkering sker ved Mosskov Pavillonen på Møldrupvej 34, hvorfra deltagerne skal følge Run For Fun skiltene over mod søen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.