Stort tilbageslag i kampen mod salmonella i Danmark

Massiv udbredelse i toppen af svineproduktion - global førerstilling tabt

NÆSTEN HVERANDEN avlsbesætnming i dansk svineproduktion er smittet med salmionella. Danmark har dermed på få år sat sin i europæisk sammenhæng fine placering over styr. Arkivfoto: Ulrik Bang

NÆSTEN HVERANDEN avlsbesætnming i dansk svineproduktion er smittet med salmionella. Danmark har dermed på få år sat sin i europæisk sammenhæng fine placering over styr. Arkivfoto: Ulrik Bang

KØBENHAVN:Danske svineproducenter har efter års vellykket indsats mistet kontrollen over salmonella'en, og nu ligger forekomsten i Danmark af den farlige fødevarebakterie væsentligt over EUs gennemsnit. Det viser en ny rapport fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, som DTU Fødevareinstituttet har været med til at udarbejde. Det er tilmed i toppen af produktions-pyramiden, nemlig i avlsbesætningerne, det står værst til. 41 procent af de danske avlsbesætninger er nu smittet med salmonella. Det er langt over EUs gennemsnit og udtryk for en dramatisk stigning. I 1998 var 12 procent af avlsbesætningerne smittede. Salmonella findes knap 30 procent af avlsbesætningerne i EU-landene, men forekomsten varierer meget mellem landene. Der blev i undersøgelsen ikke fundet salmonella i en eneste besætning i Finland og kun i få procent af besætningerne i Sverige, Estland, Bulgarien, og Polen. Danmark er blandt de ni lande med størst forekomst, sammen med lande som Spanien, hvor to ud af tre avlbesætninger er smittet, Holland, Frankrig Irland, Storbritannien, Italien, Portugal og Cypern.Indsatsen mod salmonella i de danske svinebesætninger blev iværksat for 15 år siden og var på det tidspunkt et af de mest omfattende kontrolprogrammer i verden. Og det virkede. Salmonellaforekomsten i både svinebesætninger, svinekød og hos mennesker faldt. I slagtesvin faldt forekomsten af salmonella fra 22 procent smittede besætninger i 1994 til 11 procent i 1998. Men udviklingen er i Danmark er altså vendt den gale vej. Slækket kontrol Forskningsleder Tine Hald fra DTU Fødevarer, ser det som udtryk for, at der er slækket på kontrollen i avlsbesætningerne, og det er problem, mener hun. - Vi véd, at handel med levende dyr er en af de største smittespredere, og derfor er det vigtigt, at netop toppen af produktions-pyramiden er så smittefri som mulig, siger hun. Det er alt andet lige også det enkleste, for der er langt færre avlsbesætninger end produktionsbesætninger, omkring 300. Men da landbruget og slagterierne i 2002 overtog ansvaret for indsatsen mod salmonella, det tidligere forbud mod at sælge smittede dyr fra avlsdyr erstattet af en oplysningspligt, og der blev i stedet satset stærkere på at standse bakterie-spredningen fra slagterierne ved særlige - og omkostningsforøgende - hygiejne-foranstaltninger, blandt andet såkaldt dekontaminering. - Men større forekomst ude i besætningerne øger presset på slagterierne og dermed øges også risikoen for spredning til mennesker, siger Tine Hald. Hun må konstatere, at Danmark ikke længere befinder sig i EUs dukseklasse på dette område. - Det gør vi derimod, når det gælder salmonella hos fjerkræ, hvor vi faktisk på vej til at opnå særstatus. Men vi kan ikke se bort fra risikoen for smitte fra svin til fjerkræ. Det vil være ærgerligt, hvis vi sætter de gode resultater over styr, der er opnået i fjerkræbranchen. Skal vi stoppe den uheldige udvikling i svineproduktionen, må man tage fat i avlstoppen, mener hun.