Stortalent bliver i AaB

Fodbold 1. september 2003 06:00
AALBORG: Otte klubber fra den engelske Premier League i fodbold - anført af Manchester United og Arsenal - stod i kø for at få ham over til prøvetræning, men nu har det blot 15-årige målmandstalent, Kenneth Stenild Nielsen, tegnet en kontrakt med AaB frem til sommeren 2006. Kontraktspillere skal være mindst 16 år gamle, og derfor træder U 17-landsholdsspillerens kontrakt først i kraft pr. 1. oktober. - Vi har også lavet en aftale med Lars Høgh om, at han skal træne Kenneth Stenild Nielsen en gang ugentlig, siger AaB-sportsdirektør Lynge Jacobsen. Lars Høgh, tidligere OB-keeper og eks-landsholdsspiller, har tidligere i perioder trænet AaB-målmand Jimmy Nielsen. - Otte klubber fra den engelske Premier League havde vist interesse for Kenneth Stenild Nielsen. De ville gerne se ham an til prøvetræning, men jeg tror for så vidt ikke, at nogle af klubberne havde intentioner om at hente ham til England her og nu. Nu får han chancen for at gøre sin skolegang færdig, og på sigt står han på den konto også bedre rustet til et skifte til en udenlandsk klub, forklarer Lynge Jacobsen, der til den tid - nok så vigtigt for økonomien - også kan forlange en transfer for stortalentet.jeri
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...