Strålefare og knogleskørhed

17. september 2002 08:00

?Jeg er kvinde, 69 år gammel, 169 cm høj og vejer 45 kg. Jeg har altid været tynd. Min læge synes, jeg skal scannes for osteoporose (knogleskørhed). Jeg har læst, at man muligvis kan udvikle cancer i årene efter scanningen. Er det rigtigt? Er der andre muligheder for undersøgelse? Jeg ryger ikke og drikker ikke kaffe. Utryg !Ved den type scanning, man bruger til påvisning af knogleskørhed, er mængden af røntgenstråling så lille, at den må betegnes som ufarlig. Skal scanningen gøres ordentligt, anvender man en helkrops-scanner af typen DEXA og scanner ryggen og hofteregionen. Nogle steder kan man få scannet underarmen, men denne undersøgelse er ikke nøjagtig nok. Man kan heller ikke få tilskud til medicin mod knogleskørhed alene på baggrund af en scanning af underarmen. Grunden til, at man måler på ryg og hofte, er, at det er her, risikoen for brud på grund af knogleskørhed er størst. Undersøgelsen er ufarlig, og den er ikke ubehagelig. Den endelige påvisning af knogleskørhed stilles af en speciallæge ved en samlet lægelig vurdering og kan ikke stilles alene på baggrund af scanningen. Har man allerede haft flere knoglebrud, vil man normalt ikke scanne. Det er rigtigt, at man ved udsættelse for større mængder radioaktiv stråling, fx ved større og gentagne røntgenundersøgelser samt ved strålebehandling af kræftlidelser, får en øget risiko for udvikling af cancer senere i livet, men det forekommer typisk mange år senere. Når det drejer sig om knogleskørhed, vil en manglende påvisning af denne kunne medføre, at man ikke får den nødvendige forebyggende behandling, og derved øger sin risiko for knoglebrud væsentligt. Der er en ikke ubetydelig risiko for at dø af følger efter knoglebrud, og denne risiko må vurderes til at være væsentligt større end risikoen for at få og dø af en cancerlidelse som følge af en knoglescanning. Lægemiddelstyrelsen anbefaler knoglescanning, hvis man har knogleskørhed i den nære familie, har lav kropsvægt i forhold til højde, tidligere har haft knoglebrud efter fald eller andet, der normalt ikke ville have medført et brud. Desuden ved tidlig overgangsalder (før 45 år), hvis man får længere varende behandling med binyrebarkhormoner, har leddegigt, svært ved at bevæge sig, kronisk nedsat nyrefunktion, dårlig optagelse af næringsstoffer fra tarmen, for højt stofskifte, for højt niveau af biskjoldbruskkirtelhormon eller nervøs spisevægring. Har man fået organtransplantation, har kræftsygdom i knoglemarven, forhøjet produktion af binyrebarkhormon, er der også grund til det. Man kan få foretaget scanningen efter henvisning fra egen læge eller på privatklinik, hvis man selv vil betale. Er der behov for medicinsk behandling med vissse særlige lægemidler, kan man i visse tilfælde på økonomisk tilskud til behandlingen på basis af scanningen. Forebyggelse af knogleskørhed består først og fremmest i at få en kost med meget grønt og frugt, tage et tilskud af calcium (kalk), D3-vitamin og magnesium, drikke to liter vand, der ikke har været kogt, hver dag (hvis man ikke har dårlige nyrer) og ved at få rigelig motion eller muskelarbejde. Mælk indeholder meget kalk, men da der også er meget protein i mælken, hvilket surgør kroppen, mistes der mindst lige så meget kalk med urinen, som der optages fra mælken. Det er også vigtigt, som læseren er opmærksom på, at lade være med at ryge, ikke drikke ret meget kaffe og alkohol.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...