Stråtagene følger med tiden

Tækkemand Poul Kjær fra Halvrimmen lægger et traditionelt tag ovenpå brandhæmmende gipsplader

Halvrimmen 1. november 2002 07:00

TORSLEV: Et gammelt hvidkalket hus på Vasen er i øjeblikket ved at få nyt tag. Det er tækkemand Poul Kjær fra Halvrimmen, som er i gang med at lægge nyt ståtag sammen med sine to medarbejdere, Jan Mikkelsen og Morten Kjær. Det tager 10 arbejdsdage at tække sådan et hus. Tagrørene kommer fra Veststadil Fjord, Ringkøbing Fjord og Polen, og den afsluttende tækning af rygningen foregår med lyng fra Ikast-egnen, som fæstes med hønsetråd. Der sættes ikke tagryttere på taget. Det har aldrig været moderne i Nordjylland, fortæller Poul Kjær. Derimod på Sjælland, hvor man brugte det til at holde på den halm, man kom på hustagene. Tækkefirmaet har en arbejdsradius på omkring 100 kilometer og en sæson fra 3. januar til 23. december. Hvor mange huse, der bliver til om året, ved Poul Kjær ikke, men cirka halvdelen er sommerhuse. Selv om man umiddelbart synes, at tækkemænd er noget, der hører fortiden til, er der trods alt 170 tækkefirmaer i Danmark, fortæller Poul Kjær, der efterfølger sin far, Kronborg Kjær, i håndværket og har tredie generation, Morten, i sit brød. I øvrigt er der ingen lærligeuddannelse i faget. De tre tækkemænd er udlært som henholdsvis smed, tømrer og mekaniker. Brandhæmmende Selv om tækkehåndværket følger gamle traditioner, har der dog sneget sig nogle moderniseringer ind undervejs. Under arbejdet bruges flytbare stålstilladser. Der bruges også elektriske skruetrækkere, når de tværgående galvaniserede stålbånd, der holder tagrørene fast, fæstes til tagkonstruktionens lægter. Det sker med lange ståltrådsstykker, der skrues fast i træværket og bindes omkring stålbåndet. I gamle dage syede man sisalreb fast i stedet, fortæller Poul Kjær. Det er også noget nyt, at der ligger gipsplader under ståtaget, og at der er lagt rockwool mellem nogle af lægterne. Alle fornyelserne er med til at højne brandsikkerheden. Gipspladerne er brandhæmmende og vandtætte, og rockwoolen gør, at der ikke kan komme luft til en eventuel brand fra undersiden. Stålbåndene holder, i modsætning til sisalrebene, på taget, så brændende strå ikke skrider ned, forklarer husets ejer, Birger Larsen. Førhen havde beboerne af et stråtækt hus altid, trods nedskridende tag, muligheden for at slippe ud via vindfanget - bislaget, som ikke var overtækket. Selv byggede Birger Larsen et bislag, da han købte huset for cirka 30 år siden. Dengang var der et lavere, gammelt stråtag, der kun dækkede selve stuehuset, mens der var bliktag på resten. Da Birger Larsen fik nyt tag på, fik han også nye, højere spær i stedet for de oprindelige, der var strandingsgods og granrafter. Huset er mindst 130 år gammelt. Birger Larsen regner med at spare 1200 kroner om året i forsikringspræmie, hvis de brandhæmmende foranstaltninger godkendes, så det varer en del år, inden investeringen er tjent ind. - Men vi brandsikrer nu også for vores egen skyld. Hvis et stråtag er tørt, kan det være overtændt i løbet af 10-15 minutter, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...