Pædofili

Straf hårdere i Tønder-sag

Da jeg ikke har kunnet undgå at få kendskab til den meget omtalte sexsag mod den nu 12-årige pige fra Tønder, vil jeg nu give min egen kommentar til voksnes seksuelle misbrug og mishandling af mindreårige børn, som jeg og alle andre rimeligt normale voksne synes, er en afskyelig gerning, ja en hæslig, pervers forbrydelse.

Det pågældende barn tager skade både fysisk og psykisk, er jeg sikker på, nemlig af tvangen i sig selv og af befamlingen og selve kønsakten. Jeg står helt uforstående overfor, hvordan mænd kan finde på det. Sexforbrydere må være små og uuviklede indeni og ikke have normalt omløb i hovedet, og de må også mangle udtalt indlevelsesevne i barnets situation. De tænker nok kun på egen fornøjelse og tilfredsstillelse. Et barn er forsvarsløst over for et stort, stærkt ”mandfolk”, der vil trumfe sine bizarre behov igennem. Overmagten er altid for stor for barnet, som helt sikkert bliver bange og frustreret og forvirret, om ikke før, så siden. Og det gælder både for piger og drenge. De får brudt tilliden til de voksne. Der sker som sagt noget uheldigt med alle disse børn, nogle af dem bliver ligefrem selv følelsessvage sexforbrydere, ved jeg. De får et lavt selvværd, når de vokser op og ”trakterer” måske andre svage lige så elendigt, som de selv blevet, når de bliver store og fysisk stærke og kan tage magten. Der må absolut være gået noget alvorligt i stykker i en seksual overtræders sind og tangegang tidligt i barndomstiden. Et sundt og veludviklet menneske gør ikke sådan noget. Jeg mener, at folk med lavt selvværd undertiden kan udvikle ekstrem behov for at få kontrol, magt, over noget, og det kan så være seksuel magt og styring over et andet menneske, gerne det uskydsrene, og her er det så, børn kommer ind i billedet, som sexobjekter. Desværre. Mange mere normalt tænkende mennesker er også tiltrukket og indtaget i de små uskyldige, men det er straks på en mere normal afslappet måde, der udmønter sig på den måde, at vi leger med de små og halvstore børn, laver uskyldig sjov med dem og holder os til at give dem en knuser og et lille kys, og så ikke videre. En børnemishandler, derimod, går længere, han/hun går over stregen og sætte ikke grænser for sit virke og begår derved forbrydelsen ”seksuelt overgreb”. Et seksuelt overgreb er en særdeles grov overtrædelse af loven og af et andet medmenneskers integritet (ukrænkelighedszone), som bør straffes hårdt, ikke kun, når det går ud over børn, men også, når det går ud over voksne. De tre dømte mænd i tønder-sexsagen skulle have haft et par år lagt oveni den straf, de reelt fik, synes jeg. Det er utilgiveligt at maltraktere børn på den måde. Det er vist kun gud, der kan tilgive den slags ved Jesu mellemkomst. Rettænkende mennesker kan ikke. Et fejltrin kan være så grusomt og have så uoverskuelige konsekvenser for andre, så den eller de, det er gået ud over, aldrig, kan glemme eller tilgive.