EMNER

Straf ikke Venstre-rebeller

Det siger ikke så lidt om den politiske hverdag og virkelighed i Danmark i 2003, at det blandt borgerlige kan blive opfattet som nærmest revolutionært og yderligtgående at mene, at det er vigtigere at lade skatten falde end at lade den offentlige sektor vokse og overførselsindkomsterne stige. Og mene, at skatten aldrig må overstige 50 procent. Men sådan er det gået for det nordjysk valgte folketingsmedlem Tina Nedergaard fra Sæby og 12 andre såkaldte "Venstre-rebeller" og deres stærkt omtalte 10 teser. Efter at have levet i et lidt besynderligt vakuum i et par uger - mens alle andre end Venstre selv har peget på tegn på intern splid i partiet - er teserne netop blevet undsagt af statsminister Anders Fogh Rasmussen. De kan godt indgå i Venstres lokale debat om et nyt principprogram, som skal vedtages på partiets landsmøde om tre år - men de vil ikke få nogen særbehandling, udtaler statsministeren, som afviser at bryde, hvad han opfatter som sin kontrakt med vælgerne i forbindelse med folketingsvalget i november 2001. Han er endda gået så langt som til at sætte sin post som partiformand på spil, hvis teserne bliver sat til afstemning på landsmødet i år. Dét har naturligt nok fået de 13 "rebeller" til at trække deres 10 teser tilbage. Og lige nu venter alle på, hvad der helt konkret og personligt kommer til at ske med "rebellerne". Om de bliver overhørt og underløbet - eller på længere sigt belønnet for deres mod til at puste nyt liv i en meget konsensus- og midtsøgende politisk debat. Det eneste, der ikke må ske med teserne og rebellerne, er at begge dele bliver tiet ihjel. For det vil kun gøre det endnu sværere for et nyt hold "rebeller" at stille sig uden for flokken for at gøre opmærksom på, hvad de opfatter som en idealtilstand - på tværs af, hvad der rent praktisk kan lade sig gøre i et demokrati, der bygger på åbenhed, dialog og flertalsbeslutninger - og derved måske skabe pejlemærker for fremtiden. På længere sigt er det døden for et politisk parti ikke at levne ordentligt plads til dem, der virker til at træde udenfor. Levende debat - også internt i et parti - vidner om dynamik og vilje til at overleve.