Retspleje

Straf og skyld er sat på værdidagsordenen

Det Danske Riges Grundlov bygger på, at magten er delt i tre: Den lovgivende, den udførende og den dømmende. Den dømmendes mulighed for at virke bygger på, at den lovgivende og den udførende respekterer den opdeling.

Det Danske Riges Grundlov bygger på, at magten er delt i tre: Den lovgivende, den udførende og den dømmende. Den dømmendes mulighed for at virke bygger på, at den lovgivende og den udførende respekterer den opdeling.

Hvorfor er alle landets mænd ikke registreret i et dna-register, når det straks ville kunne lede politiet hen til en voldtægtsmænd? Hvorfor skal en boligforening i Aalborg Øst fjerne overvågningskameraer, når hærværk, indbrud og anden ballade stort set holdt op, da kameraerne blev sat op? Hvorfor bliver grov vold og børnemishandling aldrig straffet hårdt nok? Hvis snakken går lidt trægt, så er det sikkert som mørke i november at bringe et retspolitisk emne på banen. Danskerne har - ofte stærke - meninger om straf og skyld, og domstolenes afgørelser er absolut ikke hævet over nogen diskussion. En grim forbrydelse kan ikke straffes tilstrækkeligt hårdt, hvis man skal dømme efter de barometre, der aflæser folkestemningen: Mediernes overskrifter, diverse diskussionsfora på internettet og netværket Facebook samme sted. For eksempel. Som regel bliver det ved diskussionen, selv om ordvalget oftere og oftere lægger op til, at borgerne tager over, hvor domstolene er for slappe. Men for ganske nylig begik nogen hærværk mod et hus i Mou, hvis beboere var blevet dømt for at have mishandlet et barn. - Fem måneder for fire års mishandling. Noget er helt galt med retssystemet, fremgår det af Facebook - umiddelbart efter dommen og inden selvtægten. Der er ikke tale om anonyme tilkendegivelser. Debattørerne lægger navn og billede til for eksempel “at der er ikke retfærdighed til i det danske retssystem”. Og der er ikke tale om marginale, militante modstandere af demokratiet og den danske grundlov, og ikke kun såkaldte almindelige danskere. Statsministeren og andre ministre holder sig heller ikke tilbage, når de synes, at domstolene underfrankerer. En form for modsvar har været i bevægelsen “For et anstændigt Danmark” som har givet sig udtryk i demonstrationer og gruppering på netop Facebook, og på det seneste har juridiske “ronkedorer”, eksempelvis Preben Wilhjelm og Eva Smidt, samt enkelte andre i kronikker og læserbreve mindet om principperne bag retssamfundet - som også var et gennemgående tema på de radikales nytårsmøde den forgangne weekend. Modsvaret baserer sig på, at man ser et skred væk fra de retsprincipper, der er gældende, og som blev fastlagt i Danmarks Riges Grundlov af 1849 og konkretiseret i Retsplejeloven, der blev formuleret i 1919. Nogle ser det som et skred, der blev sat i gang, da World Trade Center i New York blev sendt i grus 11. september 2001. Andre ser ændringerne som nødvendige tilpasninger til et samfund, der er anderledes end dengang Grundloven blev til - ikke mindst på grund af en trussel om terror imod netop de vestlige demokratiprincipper, men også på grund af et ændret kriminalitetsbillede. Ikke mindst i medierne, som hele tiden flytter grænserne for, hvordan man behandler såvel ofre som forbrydere. Kort sagt, så er retspolitikken blevet en del af værdidebatten. Det er ikke længere uangribeligt, at magten i Danmark er delt i tre: Den udøvende, den lovgivende og den dømmende - altså at politikerne bestemmer lovene og domstolene derudfra afgør, om loven er overtrådt, og hvordan overtrædelsen i så fald skal straffes. Ligesom de grundliggende frihedsbegreber også bliver indskrænket - af hensyn til samfundets sikkerhed, eller i modstrid med samfundets overordnede interesser, alt efter, hvor man placerer sig i værdidebatten.