Straffet for våde enge

Let at komme i klemme på EU-regler, erfarer økologisk landmand fra Nordjylland.

Landbrugspolitik 13. februar 2011 05:00

Danmark måtte sidste år sende 80 millioner ud af 117 millioner kroner beregnet til at støtte miljøtiltag i landbruget tilbage til EU på grund af manglende kendskab og interesse hos landmændene. Men i Arden bor en landmand, der faktisk gerne vil natur og miljø - og er blevet straffet for dét. Peter Madsen, økologisk kvægbonde med 300 hektar og 100 malkekøer, har fået beskåret sin landbrugsstøtte med 42.000 kroner og har yderligere betalt en bøde på 21.000 kroner, fordi der var kommet for meget natur på hans bedrift. Mindst 50 procent græs Det svarer til næsten otte procent af hans samlede landbrugsstøtte på 800.000 kroner. Han føler sig urimeligt hårdt ramt, men ser også et generelt paradoks mellem ønsket om mere natur og nogle snævre - og strikt håndhævede - støtteregler. - Nogle lave engarealer på min jord er lagt ud som vedvarende græs. Kreaturerne går på græs her, og et par gange om året pudser vi arealet af med en grønthøster. Men i våde år kan der stå vand på de laveste steder og så vi har problemet. Ifølge støttereglerne skal der nemlig være 50 procent græs, forklarer han. For mange siv Da kontrollanten fra Fødevareerhverv kom ud, konstaterede hun, at der var for mange siv på en del af engen, som dermed ikke kunne opretholde status som landbrugsjord og dermed være berettiget til landbrugsstøtte. Og så blev Peter Madsen ramt af reglerne om den såkaldte krydsoverensstemmelse, og han blev trukket i støtten og idømt bøde. Nu har han valgt ikke at søge støtte til de laveste arealer, - Det er simpelthen for farligt. Det er alt for let at komme i klemme, siger han. Men han anvender fortsat arealerne til græsning. - De skal jo græsses af, hvis man skal bevare dem i den ønskede naturtilstand. Problemet i vore enge er, at for mange arealer ikke bliver græsset af, og så breder lysesiv, pil og tidsler sig, påpeger han. Frygter at blive fanget Carl Chr. Pedersen, 2. næstformand i landboforeningen Agri Nord, mener, at mange landmænd simpelthen dropper afgræsningen af de vedvarende græsarealer, fordi det ikke ikke kan betale sig uden støtten fra EU - samtidig med, at det er for risikabelt at modtage støtten. Han peger også på et andet problem: Arealer, der tages ud af drift, risikerer at "springe så meget i natur", at det ender med at blive omfattet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3 med deraf følgende restriktioner både på selve arealet og på bufferzoner omkring - og så er det tabt for landbrugsdriften, og kan ikke regnes med som harmoniareal - altså det areal, der skal modsvare et givet antal dyr på bedriften.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...