Straffet for vold mod kæresten

Nørresundby 14. september 2002 08:00

AALBORG: Det koster en 27-årig mand 60 dages fængsel, at han tidligere i år slog kæresten og gav hende en kold afvaskning. Straffen blev gjort betinget af 100 timers samfundstjeneste. 10. maj ringede den 23-årige kvinde efter politiet, fordi eks-kæresten var ved at trænge ind til hende i hendes lejlighed i Nørresundby. Da betjente nåede frem, fandt de kvinden drivvåd og med mærker i hovedet. Hun fortalte, at hun havde fået bank af sin eks-fyr, ligesom hun fortalte, at noget tilsvarende var sket et par gange før. Men siden episoden i maj har parret fundet sammen igen, og kvinden havde ikke meget lyst til at vidne eller at få manden dømt, da sagen blev behandlet i retten for nylig. Af den grund var anklageren nødt til at barbere tiltalen ned til det ene punkt omkring overfaldet 10. maj. Blandt andet på baggrund af en politimands vidneforklaring, blev den 27-årige dømt for at have slået kvinden flere gange i hovedet og for at have sparket hende i maven, ligesom han blev kendt skyldig i at have givet hende en kold afvaskning. Sagens har ligget i dvale et par uger, fordi en personundersøgelse ikke lå klar. Den skulle bruges til at vurdere, om manden er egnet til en betinget dom med samfundstjenete. term

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...