Morsø

Straksdom efter trusler mod kvinde

Kun 10 dage efter en 32-årig mand blev prøveløsladt efter dom i sag om vidnetrusler, er han nu tilbage bag tremmer - Opdateret 15.55

Trusler, som handler om ikke et anmelde et ulovligt forhold til politiet, kan udløse grundlovsforhør og risiko for varetægtsfængsling.Arkivfoto

Trusler, som handler om ikke et anmelde et ulovligt forhold til politiet, kan udløse grundlovsforhør og risiko for varetægtsfængsling.Arkivfoto

NYKØBING:Fredag eftermiddag accepterede en 32-årig mand at blive kørt direkte til arresten efter et grundlovsforhør, der blev til en retssag og en straksdom på fem måneders ubetinget fængsel, som blev modtaget.

Den 32-årige var for kun 10 dage siden blevet prøveløsladt fra afsoningen af en dom, der også handlede om vidnetrusler og fredag formiddag blev han anholdt af Thisted Politi efter han igen bevægede sig ind over denne grænse i straffeloven.

Denne gang var truslerne rettet mod en 30-årig kvinde, som både direkte og via telefon var blevet truet med, at han ville ”komme efter hende”, hvis hun anmeldte noget til politiet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.