Straksdom: Tyv affyrede jagtgevær under indbrud

38-årig mand fra Nykøbing Mors idømt fængsel i to et halvt år for våbenbesiddelse efter indbrud i Nykøbing

Effektiv inbdsats af politiet og hurtig ekspedition i retten og en 38-årig mand er røget to et halvty år i fængsel for bl.a. våbenbesiddelse. Arkivfoto

Effektiv inbdsats af politiet og hurtig ekspedition i retten og en 38-årig mand er røget to et halvty år i fængsel for bl.a. våbenbesiddelse. Arkivfoto

NYKØBING MORS: En 38-årig mand fra Nykøbing Mors blev udsat for hurtig ekspedition i det danske retssystem, da han lørdag ved Retten i Holstebro blev idømt en såkaldt straksdom på to et halvt års fængsel for flere forhold og herfra kørt direkte til afsoning af straffen.

Det alvorligste forhold, den 38-årige blev dømt for, var besiddelse af en skarp patron til et jagtgevær, som han brugte under et indbrud natten til lørdag.

Det oplyser vagtchef Simon Skelkjær, Midt og Vestyllands Politi.

Politiet blev alarmeret ved 02.30-tiden til et indbrud mod rustbeskyttelsesfirmaet Pava på Grønlandsvej i Nykøbing Mors.

- Under indbruddet ramte den 38-årige med sit skud en veteranbil inde i rustbeskyttelsescentret. Og udenfor blev der fundet tyvekoster i form af et svejseapparat og noget andet elektronisk udstyr, forklarer Simon Skelkjær.

Mangler geværet

Ifølge vagtchefen blev den 38-årige anholdt på Brovej på Sallingsiden af Sallingsundbroen ved cirka 04-tiden af en politipatrulje, der var på vej hjem til Holstebro efter at have deltaget i jagten på den 38-årige flugtknallerist.

- Her var han i besiddelse af en skarp patron til jagtgeværet - en patron, hvoraf dele var identisk med dele af patron efterladt på gerningsstedet. Geværet havde han brugt til at skyde mod en dør for at komme ind til indbruddet hos Pava. Han erkendte indbruddet og skyderiet under indbruddet. Jagtgeværet mangler vi, men i retten forklarede manden, at han havde smidt jagtgeværet i Limfjorden fra Sallingsundbroen. Det kan vi jo ikke vide om det er sandt, så hvis folk skulle finde et jagtgevær smidt et eller andet sted ude i området, så vil vi meget gerne have det at vide, siger vagtchefen.

Forud for mandens anholdelse var gået en jagt på den 38-årige, der i to omgange på sin knallert forsøgte at stikke af fra politiet efter indbruddet hos Pava i Nykøbing Mors.

Med i dommen på de to et halvt års fængsel var også selve indbruddet, besiddelse af en ulovlig kniv og lidt narko.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.