Stram styring af kommunerne må stoppe

Af Thomas Kastrup-Larsen Byrådsmedlem (S) og Rasmus Prehn Byrådsmedlem og folketingskandidat (S) Nils Bell hævder i NORDJYSKE at vi kom med forkerte oplysninger omkring udviklingen i udgifterne i folkeskolen i perioden 2001 - 2005. De oplysninger vi havde taget udgangspunkt i, kom fra et notat fra økonomisk forvaltning i Aalborg Kommune, som vi havde bedt lave beregninger på, hvordan udviklingen i udgifterne havde været på folkeskoleområdet, på DUS området og på børnehaveområdet. I dette notat hævdede økonomisk forvaltning, at der havde været et fald i udgifterne på 9.14% på folkeskoleområdet, på 4,62% på DUSområdet, 8,75% på børnehaveområdet. Økonomisk forvaltning har efterfølgende på baggrund af en henvendelse fra Skoleforvaltningen revideret notatet så faldet i udgifterne på skoleområdet kun er på 2,05% og ikke på 9,14%. Der var sket en beklagelig fejl. Nils Bell påstår at udgifterne til folkeskolen er steget med 0,8 %. Det er den ikke i forhold til regnskabstallene for 2001. Den er faldet med 2,05%, og det giver i vores øjne ikke meget mening at Nils Bell i forsøget på at rette en fejl økonomisk forvaltning havde lavet, selv bidrager med en ny. Men det ændrer ikke ved det overordnede billede. Udgifterne til folkeskolen, DUS ordningerne og børnehaverne er gået ned. Det er ikke fordi det byråd der sidder, ikke har lyst til at prioritere børnenes udvikling og uddannelse. Det ligger rigtigt mange af os meget på sinde, men årsagen til at udgifterne falder, skal findes i den stramme økonomiske styring af kommunerne som regeringen har gennemført. Det illustreres f.eks. meget godt ved at Aalborg Kommune pt. har 450 millioner i kommunekassen. Men selvom vi har masser af penge på kistebunden, må vi ikke bruge en eneste krone mere i 2005 til drift eller anlæg end der i forvejen er budgetteret med. Hvad er det værd at have penge, hvis man ikke må bruge dem for Thor Pedersen? Vi siger derfor i al stilfærdighed, at det stramme styring som regeringen fører af kommunerne må stoppe. Ellers får det yderligere konsekvenser for servicen over for børn og de andre grupper som f.eks. ældre som er afhængige af kommunernes indsats. Nils Bell skriver i sit læserbrev, at færre penge på skoleområdet ikke behøver at betyde dårligere service. Vi ved godt at man kan forestille sig mange ting i teorien, men det er nu en gang sådan at når der bliver færre ressourcer, så får det altså konsekvenser for kvaliteten af det der sker i hverdagen på den enkelte skole, DUS og børnehave.