Stramninger på dagpenge møder lokal kritik

THISTED:Kritikken er til at tage og føle på fra FOA Thisted-Morsø og 3F Thy-Mors om beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) forslag om at stramme perioden for supplerende dagpenge fra de nuværende 52 uger til 26 uger. Som reglerne er nu, kan en lønmodtager oppebære supplerende dagpenge i 52 uger over en periode på 70 uger. Det bliver yderligere strammet, så de foreslåede 26 uger nu kan tælles over en periode på 156 uger eller tre år. For fiskeindustrien vil det være intet mindre end en katastrofe for branchen, hvis Claus Hjort Frederiksebn får magt som agt. A-kassemedarbejder i 3F Thy-Mors i Hanstholm Bent Ole Pedersen siger, at han ikke kan forestille sig, at der er nogen, der vil arbejde i fiskeindustrien, hvis de kan risikere at blive sendt hjem, og næstformanden for FOA Thisted-Morsø Ida Sneum mener, at regeringen i stedet skal sørge for at finde flere fuldtidsstilinger. Læs side 5