Strandby skole tier stille

STRANDBY:På torsdag vil der ikke være ret megen lyd på Strandby skole. På det tidspunkt drager alle elever fra skolen nemlig på udflugter for at se nye omgivelser. Børnehave-, 1.- og mini-klasserne tager til Aalborg, hvor de tager en tur i Zoo for at se på dyrene der. Men det er nogle helt andre dyr som 2. - 3. klasserne skal se på når de drager til Hanstholm. De skal nemlig på havnen for at se på hvordan det fungerer, når en af de store fiskekuttere komer ind med fangstne ude fra Nordsøen. 4. - 5. - medi- og maxi klasserne drager også til Hanstholm, hvor de skal på besøg ved Bunkermuseet. De ældste elever i 6.- 7.- og supermaxi-klasserne tager til Fårup Sommerland, hvor de helt givet kan få en dag til at gå.