EMNER

Strategiplan skal ikke bruges til udlicitering

SÆBY:Der blev i Sæby Byråd udtrykt tilfredshed med den strategiplan, teknisk udvalg præsenterede for vedligeholdelse af kommunale vandløb, gadebelysningen i Sæby byområde og vedligeholdelse af sportspladser. Det blev understreget, at materialet er et gennemarbejdet værktøj, som kan danne baggrund for en fremtidig effektiv styring både administrativt og politisk. En undersøgelse i forbindelse med udarbejdelsen af startegiplanen viser, at både pris og kvalitet på de arbejder, teknisk forvaltning og den kommunale elforsyning udfører, er tilfredsstillende. - Materialet viser, at det ikke er så helt tosset det, vi går og laver, lød det fra udvalgsformand Per Therkildsen (V). Vi har fået en god køreplan og kører videre som hidtil. Vi er klar til udfordringer. Tommy Thomsen (T): - Det er da skønt at høre, at forvaltningen ikke er helt tosset. Fører materialet til udvalgsdrøftelser om at spørge private, hvad de skal have for opgaverne? Per Therkildsen: - Det kunne vi ikke drømme om - i denne byrådsperiode. Brian Pedersen (S), der er næstformand i teknisk udvalg: - Jeg håber da virkelig, at det omfangsrige materiale bruges fornuftigt. Det skal ikke bruges til politiske slagsmål. Formanden for børne- og kulturudvalget,Knud Hjørnholm, roste: - Det er flot stykke arbejde, der kan bruges til noget.