Straussdynastiet dominerede

NYTÅRSKONCERT. Aalborg symfoniorkester Efter at man er begyndt at transmittere Wienerfilharmonikernes nytårskoncert, er Straussdynastiet blevet synonymt med nytåret, og det var da også dem, der dominerede Aalborg Symfoniorkesters traditionelle nytårskoncert. Stilsikkert og letaflæseligt dirigerede János Fürst de mange populære numre, der uden de store falbelader og en masse spræl blev spillet af et i øvrigt veloplagt symfoniorkester. Palle Kjeldgaard forbandt som konferencier causerende, informativt og anekdotefyldt de enkelte numre. Med kort varsel var den svenske, lyriske sopran Clara Bystrand trådt til. Derfor havde man måttet ændre programmet, og det medførte, at der kom flere af de populæreste operaarier på repertoiret. Med stor varme og ømhed tolkede hun grevindens arie "Dove sono" fra Mozarts "Figaros bryllup", og hun fandt frem til alt det forførende i Musettes valsearie fra Puccinis "La Bohème". Det efterhånden klassiske ekstranummer "O mio babbino caro" blev fremført så sødmefyldt, at ingen stakkels far ville kunne modstå hende. Inden for den lettere operettegenre kunne man hæfte sig ved Rosalindes Czardas-arie fra den klassiske Johann Strauss operettes højdepunkt, "Flagermusen", hvis ouverture tidligere havde fået en sprudlende og livfuld fortolkning af orkestret. Også Franz Lehar var på programmet, og fra den sjældent spillede operette "Giuditta" havde man fundet frem til en typisk Leharmelodi: "Meine Lippen, sie küssen so heiss", som Clara Bystrand fandt alt det forførende frem i. Og så var der jo "Viljasangen" fra "Den glade enke". Den blev et rent udtryk for og en prægnant karakteristik af den forelskede Hanna Glawari i Clara Bystrand version. Johann Strauss Vaters "Radetzsky Marsch" og H.C. Lumbyes "Champagnegaloppen" var de to effektive slutnumre, hvor publikum fik lov til at medvirke. Med den in mente kunne man jo spørge, hvorfor operetterne - altså de bedste af dem, og det var dem, man havde fundet frem til i nytårskoncerten - skal være udsat for så megen despekt. De indeholder jo glad musik, som absolut rækker langt ud over schlagerplanet, og både "Den glade enke" og "Flagermusen" er bestemt dramatisk i orden. De er som bekendt værd at spille, for de har en udmærket ide og et godt plot. Jens Henneberg Nytårskoncert. Aalborg Symfoniorkester i Aalborghallen.