Streetfood åbnede i Vestbyen

Gademadskoncept åbnede torsdag efter flere måneders forberedelse

Aalborg Street Food - The Lighthouse åbner ved Skudehavnen.Foto: Andreas Falck
Aalborg Street Food - The Lighthouse åbner ved Skudehavnen.Foto: Andreas Falck

VESTBYEN: Det er voldsomt populært på Papirøen i København og ved rutebilsstationen i Århus. Nu er streetfood officielt kommet til Aalborg - ved Skudehavnen.

Torsdag åbnede Aalborg Street Food - The Lighthouse nemlig. Dermed får man svar på, om Aalborg er stor nok til nye, skæve og anderledes madkoncepter samlet ét sted.

Folkene bag er dog opmærksomme på, at det ikke nødvendigvis stryger direkte ind hos de lokale, fordi gademaden er et hit i både Århus og København.

- Jeg kan forstå, at folk gerne vil have et solidt måltid for omkring 50 kroner. Vi har også retter til den pris, men om det er nok mad for nordjyderne, bliver spændende at se, siger direktør Morten Pedersen.

Men uanset udfordringer og en ny by at prøve konceptet af i, tror direktøren selvfølgelig på medvind i Vestbyen.

- Det her streetfood-koncept er støt stigende, og der er stor efterspørgsel på det. Så vi er sikre på, at aalborgenserne tager det til sig. Der kommer flere og flere unge i byen, og der er mange nye tiltag. Så det skal nok tage fat i Aalborg, siger Morten Pedersen.

Til at starte med er det åbnet på en dispensation, der tillader 150 personer i lokalerne. Morten Pedersen regner med at få den endelige godkendelse i næste uge, som kan hæve loftet til 540 personer.

Hos Aalborg Street Food - the Lighthouse er følgende køkkener: Indisk, Wok Me, Aladdin, Stegen & Dellen, Burgers and Shakes, Smørrebrødskartellet, Street Sushi, UGood, Pita By Footsteps, Cibus, Fish’n Chips, Bánhmí & Nordic Pizza.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden