Stregen i sindet

Måske handler krisen i virkeligheden om noget andet. Noget større. Måske går mange rundt med en klump i maven, som det er svært at forstå; for hvad stiller vi danskere egentlig op, når verden banker på? Vores lille land har aldrig virket mindre ell

Som redaktøren sagde:For første gang er det ikke ligetil at vælge side. Mon ikke de fleste oplever Muhammed-sagens kaos på den måde. Det daglige bombardement af oplysninger nærer tvivlen, snarere end jager den på vej. Undskyldning eller standhaftighed?Ytringsfrihed eller hensyn? Spørgsmålene er svære. Derfor tvinger de os alle sammen til at tænke. Og så er der måske trods alt kommet noget godt ud af det alligevel. Sammenstød mellem kulturer var så godt som ukendt for blot en generation siden. Danskerne har i århundreder været en i særklasse homogen befolkning. Både kulturelt og genetisk. Roepolakker og huguenotter rokkede ikke ved danskernes jolle, og i 50'erne var et amerikansk krigsskib med sorte søfolk noget af det mest eksotiske, København havde oplevet. I dag er kulturmøder og deraf følgede konflikter hverdagskost, både inden for landets grænser og i Danmarks forhold til omverdenen. Konflikterne bliver helt sikkert flere endnu i det århundrede, vi netop er begyndt på - også selv om de forhåbentlig sjældent bryder ud i så dramatisk en skala som værdikrigen om Muhammed-tegningerne. Men inde bag al røgen handler også profetkrisen om én eneste ting, det samme, store spørgsmål: Hvor hårdt vi skal stå på de principper, vi finder rigtige i Danmark? Skal vi stå fast - også selv om det koster - eller skal vi tilpasse os? Spørgsmålet ekkoer gennem vores skoler, i kulturpolitikken og i integrationspolitikken, naturligvis. Skal de muslimske piger have forhæng i omklædningsrummet?Skal arbejdspladsen have et bederum, eller er bønner altid folks egen sag? Skal vi lempe på dyrevelfærden, fordi polske kyllinger har det værre end vores - eller betale prisen for at lade være? Hvor hårdt skal vi holde på et lille, snørklet sprog med smukke traditioner, når nu engelsk er modersmålet i nationernes kapløb om pengene, forskningen, udviklingen? Håb endda Alle dilemmaerne handler om det samme. I en verden, der roterer hurtigere og hurtigere, kan man enten følge med og måske bevæge sig fremad - eller holde fast for ikke at miste fodfæstet. Stå fast eller bevæge sig. Når folk føler stærkt for enten det ene eller andet synspunkt, hæfter de altid små ord på, der skjuler dilemmaet. - Vi skal holde fast "i vores værdier", siger den ene fløj. For hvem forkaster frivilligt deres værdier? - Vi skal tilpasse os "virkeligheden", siger den anden. Kun en tåbe fornægter virkeligheden, det siger da sig selv. Men det giver ikke sig selv. Ikke noget af det. De fleste gør hurtigt deres stilling op, hvis de af en eller anden grund bliver tvunget til at vælge mellem en Dansk Folkeparti-kasket og en T-shirt med et Marianne Jelved-billede. Det bliver straks sværere, når det er den hollandske kvinde og rebel Ayaan Hirsi Ali, der i Muhammed-debatten står over for danskernes yndlingsamerikaner, Bill Clinton. Eller når Velfærdskommissionen velmenende eksperter står over for en sprogprofessor, der elsker det danske sprog helt ind i knoglerne. Hvis man ikke ligefrem er en krigerisk karrieredebattør - og den titel passer heldigvis på få af os, selv om fjernsynet giver et andet indtryk - har man formentlig svært ved at vælge side. Stregen går ikke kun ned gennem samfundet, den går ned gennem os selv.