Stregtalent fra ADH til Vendsyssel

Kaja Kamp Nielsen skifter til 1. divisionsklubben

Hans Christensen
Kaja Kamp Nielsen glæder sig til at spille for Vendsyssel. Arkivfoto: Michael Bygballe
Håndbold 11. september 2013 14:28 - Opdateret 11. september 2013 14:28

FREDERIKSHAVN: Kaja Kamp Nielsen har valgt at skifte til Vendsyssel Håndbold, efter at hun måtte stå uden klub efter konkursen i Aalborg DH.

- I Vendsyssel er vi glade for tilgangen af Kaja. Hun er en talentfuld stregspiller, og vi ser frem til samarbejdet med hende. Truppen er relativ smal, så denne tilgang giver trænerstaben mere at arbejde med i fremtiden, siger VH-direktør Jan Hansen.

Kaja Kamp Nielsen glæder sig til at spille for Vendsyssel Håndbold.

- Jeg er rigtig glad for at få chancen i Vendsyssel, nu da jeg pludselig stod uden klub. Jeg er klar til at kæmpe alt hvad jeg har lært, men ser også frem til samarbejdet med de andre spillere og lære af dem. Samtidig skal jeg jo overbevise klubben om, at jeg på sigt skal tilbydes en kontrakt, siger stregspilleren.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...