Strejke er slut

10 medarbejdere nedlagde arbejdet i to dage

De ti medlemmer af 3F går nu i arbejde igen. Arkivfoto

De ti medlemmer af 3F går nu i arbejde igen. Arkivfoto

AALBORG:Ti medarbejdere, der siden mandag morgen har nedlagt arbejdet på Beredskabsskolen i Rørdal, Aalborg, går onsdag morgen tilbage til arbejdet.

Efter et mæglingsmøde i København mellem 3F og KL er arbejdsnedlæggelsen blevet erklæret overenskomststridig og medarbejderne er pålagt at gå tilbage til arbejdet. De ansatte genoptager arbejdet og har møde med ledelsen onsdag formiddag.

De ti medarbejdere udfører hovedsagligt flytteopgaver.

- Mandag morgen eskalerede situationen efter lang tids frustration, fortæller formand for Den Offentlige gruppe i 3F Aalborg, Claus Pedersen.

Han forklarer, at de ti medarbejdere i det kommunalt ejede beredskabscenter, ikke er blevet hørt af ledelsen.

- Det drejer sig om usikkerhed i forbindelse med brug af sikkerhedsudstyr, når de skal rydde et dødsbo, problemer med køretøjer, problemer med at aflæse fartskriver, for dårlige lønforhold og i det hele taget opsparede frustrationer.

Chef for Beredskabscenter Aalborg, Jørgen Pedersen, forstår ikke arbejdsnedlæggelsen.

- Vi har ikke hørt om det her før nu. Det er jeg uforstående over for, og de kunne have bedt om et møde med mig, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.