Strejke fortsætter onsdag

Hobro 24. september 2002 16:00

Omkring 200 pædagoger og pædagogmedhjælpere i Hobro Kommunes institutioner besluttede tirsdag eftermiddag, at de fortsætter deres strejke onsdag. De har siden mandag morgen holdt fagligt møde i protest med en spareplan, der vil skære én procent i børnehaver, skolefritidsordninger og klubber. 1300-1400 børn står uden pasning. Børne- og kulturudvalget i Hobro holdt mandag møde og står fast. Besparelserne tages ikke af bordet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...