Industri

Strejke på Aalborg Industries

Afstanden mellem medarbejderne og ledelsen er for stor i de lokale lønforhandlinger.

De ansatte på Fibertex og Aalborg Industries mødte i dag op efter strejken.

De ansatte på Fibertex og Aalborg Industries mødte i dag op efter strejken.

Derfor har medarbejderne på Aalborg Industries i dag valgt at nedlægge arbejdet. Arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig. Ifølge Eddie Christensen, formand for 3F Industrigruppen i Aalborg, afgør medarbejderne først i morgen tidlig, om arbejdet skal genoptages. - Jeg har opfordret dem til at gå i arbejde. Men de er utilfredse med det udspil ledelsen er kommet med i de lokale lønforhandlinger, siger Eddie Christensen, der forventer, at flere nordjyske industrivirksomheder de kommende dage vil blive ramt af arbejdsnedlæggelser: - Forventningerne hos medarbejderne rundt om på virksomhederne er store, fordi der er travlt og det går godt. Problemet er, at ledelserne ikke vil gribe i lommerne og betale det, medarbejderne føler, de har krav på.