Overenskomster

Strejke på bilfærger afblæst

{ KØBENHAVN: Folk kan roligt booke færgebilletter i sommerperioden uden risiko for at blive forsinket på grund af den varslede konflikt mellem skibsredere og søfolk. Torsdag aften blev der indgået forlig om ny overenskomst mellem 3F Sømændene og Bilfærgernes Rederiforening. Og det betyder, at den varslede konflikt mod blandt andet færgerne på Molslinien og Scandlines’ overfarter er afblæst. Overenskomsten er treårig og følger takterne i de øvrige overenskomster på transportområdet. - Der er dog nogle detaljer, der skal være på plads senest tirsdag. Men det skaber næppe problemer, siger formanden for 3F Sømændene, Søren Sørensen, til Nyhedsbrevet 3F./ritzau/