Strejke rammer apoteker

AALBORG:Fra 1. juli går farmakonomerne i strejke i Aalborg og fem andre byer. - Vi har fået flere opgaver og mere kompetence, men lønnen er ikke fulgt med. Samtidig har edb-problemer og travlhed forværret arbejdsmiljøet. Det vil vi kompenseres for med et mærkbart lønløft, siger formand for Farmakonomforeningen Susanne Engstrøm. Hun lover, at konflikten ikke vil true folkesundheden. Resultatet bliver først og fremmest længere ventetid. Konflikten rammer apotekerne Budolfi, Løve, Nørresundby, Reberbane, Svane, Vejgaard og Aalborghus.