Strejkelysten er vendt tilbage

For første gang siden 1995 er antallet af tabte arbejdsdage hos DA's medlemmer, som følge af overenskomststridige strejker, på vej over 100.000

Nordjylland 14. september 2002 08:00

NORDJYLLAND: Der er for alvor kommet gang i strejkefanerne. Foreløbig er 51.641 arbejdsdage gået tabt hos Dansk Arbejdsgiverforenings medlemsvirksomheder i årets første seks måneder på grund af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Hovedårsagen er utilfredshed med VK-regeringens politik, og det har betydet langt flere strejkedage i først halvår 2002 end i hele 2001. - Det er helt tydeligt politiske og fagpolitiske årsager, der gemmer sig bag stigningen. Og vi kan næsten på datoer se, at det drejer sig om vedtagelsen af regeringens finanslov i foråret og deltidslovens tilblivelse i maj. Derfor betragter vi stigningen som en enlig svale, siger underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Povl-Christian Jensen. Også på andre dele af arbejdsmarkedet har de ansatte været flittige fanesvingere i år. Både vedtagelsen af deltids- og finansloven, men også de forestående nedskæringer på de kommunale budgetter, har fået de offentligt ansatte op af stolene. Ifølge Kommunernes Landsforening er der gået omkring 38.000 arbejdsdage tabt den seneste måned på grund af pædagogernes og lærernes strejker i protest mod besparelser på det sociale område, der i mange kommuner vil betyde kortere åbningstid i daginstitutionerne. Selv om det også vil gå ud over de privatansatte i DA's medlemsvirksomheder, hvis åbningstiderne i børnehaver og fritidshjem beskæres, har det hidtil ikke fået de privatansatte til at hoppe ombord i strejkebussen. - Vi kan ikke se, at strejken blandt pædagoger og lærere har bredt sig til de ansatte i vores medlemsvirksomheder, konstaterer Povl-Christian Jensen fra DA. Arbejdsmarkedsforsker på Århus Universitet, Asbjørn Sonne Nørgaard mener, der er en bred fællesnævner for de offentlige og private arbejdsnedlæggelser i år. - Det er ikke på grund af lønmodtagerforhold på arbejdspladsen, at de strejker. Det skyldes generelle fagpolitiske protester mod det, lønmodtagerne oplever som planlagte besparelser og forringelser. I en eller anden form er der nærmere tale om en slags civil ulydighed mod de politikere, man selv har valgt til at repræsentere sig, fordi kommunerne og amterne er nødt til at føre en nedskæringspolitik, som led i regeringens skattestop, end der er tale om en egentlig strejke. - Det var ligesom under Schlüter-regeringerne i 80"erne, hvor folk nedlagde arbejdet en enkelt dag, for at protestere mod eksempelvis Kartoffel-kuren, siger Asbjørn Sonne Nørgaard. Den seneste rigtige store lovlige strejke var i 1998, hvor supermarkedernes pakker med gær, brød og mælk blev hevet ned i indkøbsvognene lige så hurtigt, som de ansatte kunne nå at sætte varerne op på hylderne. Strejken kostede alene i DA's medlemsvirksomheder over én million tabte arbejdsdag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...