Biler

Strejken har ramt de forkerte

På given foranledning, efter langvarig strejke i de danske synshaller, lige en lille orientering med et forslag til løsning. Situationen: Statens Bilinspektion ønsker yderligere 25.000.000 kr. i kassen. Fremskaffes ved med et hug at fjerne ca. 100 medarbejdere fra kontorerne. Synsassistenterne vil ikke lave kontorarbejde. Det går ud over kvaliteten ved bilsynet. Møder har været afholdt. Ingen vil slække på kravene. Kunderne vånder sig - i første omgang forhandlerne, der ikke kunne levere solgte biler på grund af strejken (ingen syn). Køberne rykker for den købte bil og opbygger efterhånden et let anstrengt forhold til forhandleren. Alle er enige om, at arbejdsnedlæggelsen rammer de forkerte. På sin hjemmeside beklager Statens Bilsyn den kedelige situation. Hvad kan vi forhandlere bruge den beklagelse til?? Vi kan ikke gå hen og få synet et andet sted, selv om lysten er der! Hvad så? Ja, skal vi komme godt ud af denne situation, er det vigtigt, at ingen taber ansigt. Derfor følgende: Ingen fyringer overhovedet. Det er også meget ubehageligt i en tid med stigende arbejdsløshed. De 25.000.000 kr. fremskaffes ved, at synsgebyrerne på registreringssyn af nye og brugte importbiler samt ejerskiftesyn sættes op med 100 kr til 500 kr. (Som om det ikke var dyrt nok i forvejen). Dette ekstra gebyr pålægges bilpriserne, så forhandlerne holdes skadesløse. Puklen på de vel 60.000 biler: Afskaffes ved at periodisk syn udsættes i seks måneder, synshaller arbejder aften og lørdage i en periode for ekstrabetaling til assistenterne. Arnth, Nielsen, V-Biler, Drøvten 47, Vodskov