Stress af med cirkus i julen

Cirkus Renz fejrer julen i Aalborg med ni forestillinger

EMNER 8. december 2007 05:00

SKALBORG: Hvis du har brug for at stresse af med ungerne midt i juleforberedelserne eller måske behov for, at der skal ske noget, når pakkerne er åbnet, så er en tur i cirkus måske løsningen. Det tyske Cirkus Renz fejrer nemlig julen i Aalborg med forestillinger på Dyrskuepladsen i Skalborg. Og de byder på masser af underholdning. Oplev for eksempel hulahopringenes dronning Miss Amara folde sig ud, familietruppen Eldorados kaste med knive og vise lassotricks eller klovnene Charlie og Bimpo indrage publikum i løjerne. Cirkus Renz viser juleforestillinger hver dag fra 20.-30. december på nær juleaften.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...