Stress eller samarbejde i drømmeland

Hårdt og usikkert arbejde i et ensomt liv styret af deadlines. Sådan lyder de stressende fremtidsudsigter for danskerne. Løsningen på problemerne kan være samarbejde

FREMTIDEN:Vi går en stresset fremtid i møde. Danskerne skal affinde sig med store omvæltninger på fremtidens arbejdsmarked, mener både sociologer, historikere og fremtidsforskere. Tiden med næsten livsvarige ansættelser i den samme virksomhed og med rettigheder som jævnlig ferie og faste, månedlige udbetalinger er ved at være forbi. - Det er yt. Jeg tror, kodeordene kan blive at have ideer og være kreativ og aktiv på måder, som kan få én til at blive helt forpustet af at tænke på det, siger Sanne Ipsen, der er sociolog hos det uafhængige Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA. Hidtil har almindeligt produktionsarbejde været kendetegnet ved, at man stort set hver dag udførte den samme opgave, men de tider er ovre. Lande i Østeuropa og Fjernøsten er i gang med at overtage produktionsarbejdet. - Det vil blive mere almindeligt, at du i stedet bliver ansat til at udføre bestemte, varierende arbejdsopgaver inden for en deadline. Ansættelserne løsnes, så du bliver mere selvbeskæftigende, og du skal selv være opmærksom på, hvad der er forældet og hvor det er godt at bevæge sig hen. Det hele bliver mere individualiseret, mener Sanne Ipsen. For de højtuddannede, som måske sidder og føler sig herligt fri for problemerne, er der ingen trøst at hente. De løse ansættelser vil sprede sig inden for alle uddannelseslag, og det vil sætte blodtrykket i vejret på de fleste. - Folk, som er freelancere, skal hele tiden sørge for at have antennerne ude efter noget andet arbejde, selv mens de arbejder travlt på deres projekt. Den selvadministration kan blive meget stressende, afhængig af hvilken person du er, vurderer Sanne Ipsen fra CASA. Hun bakkes op af fremtidsforsker Søren Steen Olsen, økonom og ekstern lektor på Handelshøjskolen i København. - Bagsiden af de flotte produktord som kreativitet, nyskabelse og projektarbejde er, at selv om man måske fysisk er mindre til stede på selve arbejdspladsen, blandt andet fordi man kan arbejde hjemmefra, så er det gengæld hårdere rent mentalt. Før i tiden havde man fri, når man havde fri, men med den nye type jobs, vil man bevidst eller ubevidst arbejde videre i hovedet, når man kommer hjem og på den måde blive mere fraværende, siger Søren Steen Olsen. Luftigt arbejde Fremtidens virksomheder skal sikre sig store omsætninger ved at sælge oplevelser, underholdning og viden til andre virksomheder og til forbrugerne, siger fremtidsforskerne. Problemet med de områder er, at de er luftige – hvad er for eksempel en god oplevelse, hvad er egentlig brugbar viden, og hvordan underholder man forskellige mennesker? Det kan gøre det svært for de arbejdende at finde ud af, om de i det hele taget laver deres arbejde godt nok, mener Søren Steen Olsen. - Folk vil reagere forskelligt, men det kan betyde, at en dygtig medarbejder, der ikke kan finde ud af at vurdere sin egen arbejdsindsats, kan blive stresset og frustreret og måske ikke føle sig god nok. Det positive er, at den knap så dygtige, der er mere selvtilfreds, måske bare vil blive ved med at arbejde, fordi han synes, det er spændende. Men det bliver fremtidens ledelsesudfordring at opmuntre medarbejderne, der er i tvivl, mener han. Når fyringerne vælter ind over landet, taler man ofte om, at de arbejdsløse skal efteruddannes for at forøge chancerne for at få et andet job, og her ligger ifølge erhvervshistoriker Søren Toft Hansen fra Aalborg Universitet endnu en kilde til stress. - I 1930erne måtte folk gå sultne i seng og vente på, at konjunkturerne vendte, eller regeringen greb ind, så man kunne komme i arbejde igen. I dag sulter man ikke som arbejdsløs, men følelsen af at man ikke uden videre kan få plads på arbejdsmarkedet igen skaber angst og usikkerhed, også som menneske, siger Søren Toft Hansen. - Kompetencer kan blive forældede, og man må sadle om og tage nye uddannelser. I fremtidens arbejdsliv er den hellige grav aldrig vel forvaret, og 40 år i samme job er ikke længere en kompetence. Kravene til efteruddannelse igennem et helt arbejdsliv griber ind i vores fritid. Det er jo ikke for sjov, når arbejdspladsen giver os en ny hjemmecomputer. - For folk både på og uden for arbejdsmarkedet bliver arbejdslivet én lang læringsproces, der slider på psyken. Stress og udbrændthed bliver i fremtiden mere almindelige arbejdsskader end ødelagte hofter og rygge, og det stiller store krav både til samfundet og virksomhedernes personalepolitik, vurderer Søren Toft Hansen. Stadigt rigere Man skal altså efteruddanne sig for at holde sig på forkant med udviklingen, men hvordan i alverden skal man så efteruddanne sig? - Det handler i høj grad om at kunne generalisere sine kompetencer og finde ud af andre områder, hvor man kan bruge sine evner, som skal være funderet i en god, faglig viden, siger sociolog Sanne Ipsen fra CASA. - Det gælder om at træde et skridt tilbage og få hævet sig over, hvad man gør og se, at man har andre muligheder for at bruge sine kompetencer til at placere sig på arbejdsmarkedet. Vi må ikke lade os overlæsse af informationer, men skal lære at sortere i højere grad end at tage ind. Jo flere relevante informationer, du finder frem til, des stærkere står du. Det bliver begrænsningen og sorteringens kunst, siger Sanne Ipsen. Hun bakkes op af historikeren, som kan se en udvikling i retning af, at specialiserede medarbejdere kommer til at stå i høj kurs som en modreaktion på den klassiske masseproduktion, der startede ved samlebåndet på Henry Fords bilfabrikker i 1910erne. Siden starten af firserne har de stadigt rigere danskere været mere og mere interesseret i produkter, der adskiller sig fra det standardiserede – og den udvikling vil fortsætte. - Dansk og nordjysk erhvervsliv står over for disse udviklingstendenser, og behovet for traditionelle industriarbejdere vil falde. Fremtiden ligger i åndens arbejde, hvad enten det er decideret innovation og udvikling af nye produkter eller produktion af varer, der kræver en betydelig faglig kunnen og omstillingsparathed fra fabriksarbejderne. Det bliver en tilbagevenden til håndværksmæssige dyder, hvor medarbejderne skal putte mest mulig viden og faglig kunnen i produkterne, mener Søren Toft Hansen. Drømmesamfundet Fremtidsforskerne er overbeviste om, at fremtidens samfund er bygget på drømme. I et rigt land som Danmark har folk efterhånden fået så meget økonomisk overskud, at den store indtjening vil flyde i retning af de virksomheder, som satser på at producere glade stunder til deres kunder. - Alt det materialistiske har vi klaret. Det næste i rækken bliver værdier. Når folk har bord, stol, seng og brød, begynder de at kigge sig om efter noget andet, og her står Danmark som ét af de rigeste lande i verden godt rustet til at klare udviklingen, mener Rolf Jensen, der er fremtidsforsker og virksomhedskonsulent. - Der vil blive flere oplevelsesvirksomheder. Folk tager i stigende grad på ferie for at få inspiration, snarere end rekreation. En ferie i et sommerland giver familien nogle fælles oplevelser, hvor de lærer hinanden bedre at kende under nye former, og det er vejen frem, nu hvor teknologi og produktioner flytter østpå, mener Rolf Jensen. - Turismen bliver en endnu vigtigere faktor fremover. Et godt eksempel på en nordjysk virksomhed, der har gode muligheder er Fårup Sommerland, der kan give folk en totaloplevelse. Men de skal også huske at udvikle sig. De konkurrerer i mod, at det bliver stadigt økonomisk nemmere at komme ned til den tropiske varme. Der skal arbejdes for sagen, for man er pludselig i konkurrence med resten af verden, siger den enige kollega, fremtidsforsker Søren Steen Olsen. Så selvom rammerne for fremtidens arbejde formentlig bliver mere stressende, er der veje ud af vanskelighederne. Tidligere eksempler fra Nordjylland har da også vist, at det har kunnet lade sig gøre at komme over selv store omstillinger i industrien, og samme erfaringer har man andre steder i landet. - Herning/Ikast-området er et godt eksempel på, hvad man kan gøre godt. For nogle få år siden beskæftigede tekstilbranchen vel 20.000 syersker, mens tallet i dag vel er under 2000, uden at det endte i en social katastrofe. De har fået folk omskolet eller opsuget i andre jobs, pointerer Søren Steen Olsen. Samarbejde imod stress Hos Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, mener Sanne Ipsen, at flere forskellige erhverv er vejen frem, især hvis de kan finde sammen i et netværkssamarbejde, hvor man får gavn af hinandens styrker. - Man kunne godt forestille sig, at vi skal have en bredere erhvervsstruktur, for i et bredere erhvervsliv med netværk kan man bedre udnytte, at arbejdet bliver delt. Jeg tror, at flere almindelige mennesker vil blive selvstændige på den måde, i stedet for at sidde og vente på, at Mærsk McKinney-Møller får en idé til en ny fabrik i Nordjylland. Man har flere muligheder, når det ligger i egne hænder, og i netværk bliver folk stærkere og mindre sårbare, vurderer Sanne Ipsen. Hun lufter samtidig muligheden for, at fremtiden ikke bliver så individualiseret, som der ellers er lagt i ovnen til med fremtidsvisionerne, der er skildret i denne artikel. - Det kunne være, at kollektiviteten kom igen, selvom det er lidt af et fyord. Folk bliver så trætte af at være individuelle, at de begynder at tage initiativ til samarbejde. Jeg synes personligt, det er en rædselsvision, at vi alle farer rundt som individer med antennerne ude og iscenesætter os selv. Hvad er det for et samfund, vi får? Jeg vil hellere vende den om og sige, at vi måske kan bygge nogle solide strukturer op, hvor vi samtidig får indflydelse på vores egen beskæftigelse, siger Sanne Ipsen. Uanset hvordan og hvorledes er det vigtigt at komme i sving. Fremtidens arbejdsmarked med idérigdom, kreativitet og opfindsomhed og alle de andre lidt luftige plusord, risikerer at forblive luftigt, siger fremtidsforsker Søren Steen Olsen: - Fordi perspektiverne ser sådan ud, er det jo ikke sikkert, at det kommer af sig selv. Der skal gøres en indsats for at få det i gang. Der er brug for, at nogen tager nogle initiativer både økonomisk og idémæssigt for at få disse projekter i gang, konstaterer han.