Stresset hind med kalv tog flugten
Drenge løb rundt efter dyrene i Sindal Dyrepark - truer med politianmeldelse

Foto: Bent Bach
SINDAL:I weekenden var der ikke meget idyl over Sindal Dyrepark ved Oremosevej.
- Søndag morgen blev jeg kontaktet af en kvinde, som fortalte, at der var fem drenge, der jagede rundt med dyrene, fortæller Hans Tellefsen, der fører opsyn med dyreparken for Sindal Borgerforening.
En drægtig hind blev så stresset, at den ifølge Hans Tellefsen sprang over det to meter høje hegn. Den vendte kortvarigt tilbage om natten, men det lykkedes ikke at få den ind på den rette side af hegnet, inden den igen forsvandt.
- Jeg overvejer at melde det til politiet, hvis ikke jeg får en undskyldning, lyder advarslen fra opsynsmanden.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.