Stresslægens gode råd

Når ferien er slut og hverdagen kalder, handler det om at holde så længe som muligt på den energi og det humør, man har sparet op i ferien. Her er stresslæge Jørgen Lunds 5 gode råd, hvis man vil bevare feriefornemmelsen.

Hvad var allerbedst for dig i ferien? Overfør det, du kan, til din dagligdag. Brug humoren og husk at lave noget sjovt. Prioriter alle dine opgaver. Der skal være tid til det vigtigste. Læg mærke til, hvis noget generer dig, og find ud af, hvad du kan gøre ved det. Husk at fokusere på det, du gerne vil - i stedet for på det, du gerne vil undgå.