Tyverier

Stribe indbrud i fritidshuse opklaret

Nordjyllands Politi i Hjørring har anholdt to mænd, der begge erkender at have begået indbrud i fritidshuse. Opdateret kl. 19.33

Nordjyllands Politi i Hjørring har anholdt to mænd, der begge erkender at have begået indbrud i fritidshuse. De har været aktive i både Jammerbugt og Hjørring Kommune. - Vi har sat ekstra ressourcer af til efterforskning af de mange indbrud i fritidshuse, der er anmeldt i de første uger af januar. Denne efterforskning førte os til de to mænd bosat i den nordlige del af Jammerbugt kommune, fortæller vicepolitikommissær Peter Skovbak. Fandt tyvekoster - Vi fandt tyvekoster hos dem begge, da vi foretog ransagninger hos dem. De er begge kendt af ordensmagten i forvejen, afslører Peter Skovbak. - De to mænd blev løsladt efter afhøringerne, men vi fortsætter efterforskningen mod dem. 58 anmeldelser I den seneste weekend modtog Nordjyllands Politi 28 anmeldelser om indbrud i fritidshuse i Jammerbugt kommune. Weekenden før var tallet 30. I 2010 blev der samlet anmeldt 466 indbrud i fritidshuse i kommunen. Det var en stigning på 4,7 procent i forhold til 2009, hvor der blev anmeldt 445 indbrud.

Breaking
Så er det besluttet: Næsten alle coronarestriktioner ophæves 1. februar
Luk