Strid om 318 cm

Sommerhusejer kan blive tvunget til at rive sit hus ned

Huset på Musvågevej ligger for tæt skellet. Nu vil et flertal i plan- og miljøudvalget skrue bissen på over for ejeren. Foto: Kim Dahl Hansen

Huset på Musvågevej ligger for tæt skellet. Nu vil et flertal i plan- og miljøudvalget skrue bissen på over for ejeren. Foto: Kim Dahl Hansen

AALBÆK:Frederikshavn Byråd skal tage stilling til, om et sommerhus i Aalbæk skal rives ned/flyttes, fordi det ligger for tæt på skel. Helt nøjagtig drejer striden sig om 318 cm. For et hjørne af huset på Musvågevej 38 ligger kun 182 cm fra skel. Lokalplanen forudsætter en afstand på 5 meter. Verseret i en halv snes år Sagen har verseret ved byret og landsret, ved Skagen Kommune og nu Frederikshavn Kommune gennem en halv snes år. Da ægteparret Birthe og JanKohsel fra Hjørring købte huset på Musvågevej 38, anede de ikke, at sælgere selv havde sat soklen af - og gjort det helt forkert. Det kom først frem senere. Skagen Kommune nægtede at lovliggøre den ulovligt placerede bygning. Kohsels krævede og fik tilkendt erstatning i byretten af sælgeren - en erstatning, som dog blev nedsat til 52.500 kr. i landsretten. Forsøg på dialog Plan- og miljøudvalget forsøgte i efteråret med kommunen som mellemmand at få en dialog i gang mellem de to naboer. For sagen kunne - og kan i princippet stadig - løses med en frivillig ændring af "byggeretligt skel". Altså en begrænsning af naboens mulighed for at bygge på sin egen grund. Forsøget på dialog er endt uden resultat. Derfor besluttede et flertal i plan- og miljøudvalget på mødet tirsdag at skrue bissen på ved at kræve, at ejeren "lovliggør" forholdene på Musvågevej 38. Jens Hedegaard Kristensen (S) ønskede at give ejeren en dispensation fra afstandskravet og begærede sagen afgjort af byrådet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.