Hjallerup

Strid om hegn

Ny hegnssynsforretning

Jan Hartmann.

Jan Hartmann.

HJALLERUP:En strid omkring et hegn fører nu til, at en hegnssynsag skal genoptages.

Det er et hegn mellem Autogården, Dalvej 2 i Hjallerup, og naboen Bernhardt Zachariassen, Håndværkervej 30. Men det er virksomheden NCC Roads på Dalvej, der ønsker dette hegn, der skal være støjdæmpende.

I forbindelse med den ny miljøgodkendelse til NCC Roads, Dalvej 4, skal der ske en dæmpning af støjen, og det kan et hegn mellem to naboer bidrage til.

Der er lagt op til, at det nye hegn skal være tre meter, hvor det gamle hegn er 1,80 meter.

Hegnssynet har tidligere afsagt kendelser mellem dels NCC Roads samt Mona og Bernhardt Zachariassen og mellem NCC Roads og Hanne og Rasmus Rosenkilde, Håndværkervej 28.

Mellem NCC Roads og Mona og Bernhardt Zachariassen skal der i stedet for det nuværende hegn opsættes et støjdæmpende hegn. Derimod skal der ikke ændres på det eksisterende hegn mellem NCC Roads og Rasmus Rosenkilde.

Hegnssynet, der har Jan Hartmann, Thise, som formand, måtte afsige kendelse, da der ikke kunne opnås enighed.

Nu har Autogården så ønsket en ny hegnssynsforretning, og den er planlagt til senere i denne måned.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.