Strid om hvem der skal betale for isbrydning
Urimeligt at vestkysthavnene ikke skal betale til isbrydning, lyder det fra flere sider.Arkivfoto: Grete Dahl Grete Dahl
NORDJYLLAND:Det statslige isbrydnings-beredskab koster i dag 20 millioner kroner om året, som alle danske havne - undtaget dem på vestkysten - har bidraget til.
Når de tre store statsisbrydere, som er sat til salg, er væk, og opgaven overgår til private firmaer, ventes udgiften til isbrydning at falde til seks millioner kroner om året, fordi der på grund af klimaforandringerne ikke længere er brug for så kraftigt materiel.
Udgifterne til isbrydning skal fremover betales af de rederier, der sender gods ind og ud af de danske havne, med 7 øre pr. ton gods. Havnene på vestkysten, herunder Hirtshals og Hanstholm, slipper dog stadig for at bidrage til ordningen, og det har skabt vrede i branchen.
Både Dansk Havne og Danmarks Rederiforening havde ønsket, at alle havne skulle betale solidarisk til ordningen, selv om det er havnene i Limfjorden, der har klart mest brug for isbrydning.
- Jeg har svært ved at se, hvorfor havnene på vestkysten ikke skal betale. Det ville svare til, at nogle byer slap for at betale for snerydning på vejene, siger Preben Reinholt, projektleder og tidligere direktør for Frederikshavn Havn.
Også direktøren for Aalborg Havn, Claus Holstein, er stærkt utilfreds.
- I forvejen er det staten, der oprenser sejlrenden i vestkysthavne som Esbjerg og Hanstholm. Det skal vi selv betale her i Aalborg. Vi skal også selv betale udgifter til lods. Begge dele koster årligt mange millioner kroner her i Limfjorden, og nu kommer så endnu en usolidarisk ordning - endda selv om en enig branche havde ønsket noget andet. Det er forkasteligt, mener havnedirektøren.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.