Hospitaler

Strid om penicillin- rekord

Lægerne på hospitalerne frygter, at resistente bakterier for alvor lægger danskerne ned om fem-ti år, hvis ikke antibiotikaforbruget bremses. Men myndighederne tøver

Over­læ­ge på Aal­borg Sy­ge­hus, pro­fes­sor Hen­rik Niel­sen me­ner, at der skal en of­fen­siv stra­te­gi til at brem­se det sti­gen­de for­brug af anti­bio­ti­ka. - Selv­føl­ge­lig skal Sundhedsstyrelsen hel­ler ikke lade sig rive med uden fag­lig grund, men på det her om­rå­de me­ner jeg, at Sundhedsstyrelsen bur­de gå i front, si­ger han. Ar­kiv­fo­to: Tor­ben Hansen

Over­læ­ge på Aal­borg Sy­ge­hus, pro­fes­sor Hen­rik Niel­sen me­ner, at der skal en of­fen­siv stra­te­gi til at brem­se det sti­gen­de for­brug af anti­bio­ti­ka. - Selv­føl­ge­lig skal Sundhedsstyrelsen hel­ler ikke lade sig rive med uden fag­lig grund, men på det her om­rå­de me­ner jeg, at Sundhedsstyrelsen bur­de gå i front, si­ger han. Ar­kiv­fo­to: Tor­ben Hansen

Aalborg: Sidste år talte han med store ord, da han skulle advare imod det stigende forbrug af antibiotika. Siden er problemerne ikke blevet mindre - tværtimod, men alligevel er dr.med. Niels Frimodt-Møller fra Statens Serum Institut mere afdæmpet i år. - Dét, vi må se på, er, hvordan man kan bruge stigende mængder, for det kan vi måske ikke komme udenom. Hvis man bruger midlerne korrekt, er det heller ikke nødvendigvis et problem, siger han. Han erkender en vis magtesløshed i forhold til stigningen, som tilsyneladende følger den øgede aktivitet i sundhedsvæsnet, og han understreger samtidig, at seruminstituttet kun har en rådgivende funktion. Hvis der skal sendes mere håndfaste anbefalinger ud, skal de komme fra Sundhedsstyrelsen. Men det er der ingen aktuelle planer om. - Sundhedsstyrelsen er opmærksom på problemet, og vi arbejder i øjeblikket med at finde ud af, om vi skal få gjort en ekstra indsats på området. Vi overvejer forskellige modeller, siger overlæge Tove Rønne fra Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen. Hun gør opmærksom på, at Lægemiddelstyrelsen hidtil har taget sig af området, men at Sundhedsstyrelsen nu overvejer at gå ind i sagen. - Det er ikke et mål i sig selv at få knækket kurven. Det skal jo ikke koste menneskeliv. Men det er et mål at få målrettet forbruget, så meget det overhovedet kan lade sig gøre, siger Tove Rønne. Men ude på sygehuse og blandt mange læger er bekymringen stor. - Hvis myndighederne vil berolige os, skal de vise os nogle kurver og tal, hvor forekomsten af de resistente problemer ikke findes i Danmark. Så kan de sige, at det ikke betyder så meget, hvor mange døgndoser tallet ligger på, men problemet er jo, at resistenstallene er stigende, siger professor Henrik Nielsen, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Sygehus. Han afviser, at ændret aldersfordeling og stigende aktivitet i sundhedsvæsen er tilstrækkelig forklaring på det stigende forbrug. - Jeg kender ikke tal, der dokumenterer, at forekomsten af behandlingskrævende bakterieinfektioner er væsentligt øget over de senere år i Danmark, siger han. Praktiserende læge Jens Jørgen Damsgaard har været med til at lave projektarbejde om kvalitet på området. - Det nytter ikke noget, at Sundhedsstyrelsen er så opgivende. Der skal noget påvirkning til. Hele kulturen på området skal ændres, siger han Men han mener også, at borgerne skal inddrages. - Ansvaret kan kun delvis placeres hos lægerne. Patienterne og samfundet har også et ansvar. Det ligger i tiden, at al ting skal behandles her og nu. Der er ikke tid til, at ting får lov at gå over af sig selv. Der er ikke tid til sygdom, siger han.