EMNER

Strid om sommerhuse på Aarø

{ KØBENHAVN: Der skal være sommerhuse på Aarø, selvom den ligger i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Det blev besluttet mandag i en aftale imellem regeringen og Dansk Folkeparti, der i alt giver lov til opførelse af 460 nye sommerhuse i Sønderjylland. Dansk Naturfredningsforening har ellers truet med sagsanlæg, hvis planerne om sommerhuse på Aarø blev til noget, ligesom mange borgere også har stillet spørgsmål til ministeren om sommerhuse på øen. Men der er taget hensyn til indsigelserne, skriver miljøminister Connie Hedegaard (K) i en pressemeddelelse. - Vi har hele tiden været opmærksom på at træde varsomt, når sommerhusgrunde placeres i naturen. Efter at have lyttet til høringssvarene har vi valgt at indskrænke udlæggene på Aarø, skriver ministeren blandt andet. I stedet for 50 sommerhusgrunde bliver der nu kun 32 på øen./ritzau/