EMNER

Strid over hækken

Naboer i Vodskov står stejlt hver på sit

VODSKOV:Klokken er et par minutter over ni. To mænd tripper rastløs ude langs vejen. Uden at snakke med hinanden. Et par minutter senere stopper en ældre, hvid Mazda 626 op ved vejkanten. Ud stiger tre nydelige, ældre herrer og en lige så nydelig, yngre dame. Hun har en stor mappe under armen. - Undskyld vi er lidt forsinkede. Men vi troede altså, at I boede i Vodskov by. Derfor kom vi lidt på afveje, udbryder den ældste af herrerne høfligt. Manden er Hans Lauridsen, formand for hegnssynet i Aalborg Kommune. De tre andre i bilen er de to menige medlemmer Torben Sallov og Jacob Rohde, mens damen er hegnssynets sekretær, Tove Harbo, fuldmægtig hos kommunens tekniske forvaltning. De to mænd, der har gået utålmodigt frem og tilbage langs vejen, hedder Aksel Mortensen og Jens Jensen. De er naboer og har en fælles hæk. Det er Jens Jensen, der har henvendt sig til hegnssynet. Han mener, at naboen har været alt for flittig med klippemaskinen i toppen af den fælles hæk. Og det gør han medlemmerne af hegnssynet tydeligt opmærksom på. Jens Jensen mener, at naboen kan kigge direkte ind i hans stue og over på terrassen, når hækken er skåret så langt ned. Aksel Mortensen hævder på sin side, at hækken aldrig nogensinde vil blive pæn i toppen, hvis ikke de lange spidser bliver klippet af. Lytter opmærksomt Hegnssynet lytter opmærksomt til de to versioner, og formand Hans Lauridsen må et par gange bede modparten holde mund, mens de lytter. Begge vil gerne blande sig, mens den anden forklarer. En kontrolmåling foretaget med en tommestok viser, at hækkens højde svinger mellem 165 og 180 centimeter afhængig af, på hvilken side stokken placeres. Tommelfingerreglen siger, at hækkens højde skal være mellem 180 og 200 centimeter, hvis naboerne ikke kan blive enige. Men Aksel Mortensen har også noget at brokke sig over. Han mener, at Jens Jensen med vilje har væltet noget jord over skellet. Det er nede i den anden ende af grunden, hvor Jens Jensen er i færd med at anlægge et højbed. - Jorden er fyldt med svalderkål, og jeg har været nødt til at grave et flot, dyrt staudebed op af samme grund, forklarer Aksel Mortensen, som selv har bygget sit hus og boet der i 52 år. Jens Jensen flyttede ind for halvandet år siden. Da hegnssynet skal ned for at kigge på jorddyngen, træder et af medlemmerne i Jens Jensens blomsterbed ud mod vejen. Det er Jens Jensen bestemt ikke tilfreds med og henstiller den formastelige til at benytte flisegangen langs huset. Det gør han skyndsomst. Intet forlig Hegnssynsfolkene spørger videre til både jorddynge og hæk, og efter yderligere en halv snes minutters snak trækker de sig tilbage sammen med sekretæren. Efter 10 minutters timeout vender hegnssynet tilbage til de to stridende naboer. Formand Hans Lauridsen konstaterer nøgternt, at de to naboer er så uenige, at der næppe kan indgås forlig på stedet. Derfor foreslår han, at hegnssynet afgiver en kendelse, som vil blive tilsendt de stridende parter i løbet af en uge. Selv om de to naboer er uenige om meget, er de i hvert fald enige om, at det er den bedste løsning. Og Aksel Mortensen bekendtgør straks, at han vil respektere kendelsen, uanset hvad udfaldet bliver. Inden hegnssynsfolkene atter sætter sig ind i Mazdaen og kører videre til de to næste stridende naboer, gør Hans Lauridsen de to mænd i Vodskov opmærksom på, at de har mulighed for at gå rettens vej, hvis de er utilfredse med kendelsen. Men samtidig fraråder han at gøre det, for det kan komme til at koste begge parter adskillige tusinde kroner. Og således går de to naboer hver til sit. Uden at have snakket med hinanden.