EMNER

Strikke Lasse, Tyske Hein, Hopskrædderen og alle de andre

Hans Chr. Pedersen har succes med at berette om skæve eksistenser

VOERSÅ:Huleboerne i Albæk Bakker er et spændende folk. Så spændende at folk tropper op i større mængder, når Hans Chr. Pedersen fra Den Lokalhistoriske Studiekreds i Voerså holder foredrag. Senest for nylig i Sæby, hvor omkring 55 personer var mødt frem. Flere har endda kunnet genkende en bedste- oldefar eller mor, og af den vej få en masse ekstra oplysninger til familiens slægtsalbum. Af spændende personer med farverige navne, der har været centrum i et foredrag, kan blandt andet nævnes: Hyl-Søren, Soet Steffen, Hans Muldbjerg, Lyng Hanne, Behagelig Smeden, Spille Jørgen, Røe Ajs, Tolv Marie, Bak Peter, Bødker Lars, Strikke Lasse, Tyske Hein, Hopskrædderen, Bassi smed, Hans præst, Sibben - sok og Jullefar. Jordhuler Fælles for dem alle var, at de boede i Albæk Bakker omkring 18 - 1900-tallet, og at de alle boede i noget vi nærmest i dag ville kalde jordhuler. Men det er dog ikke alle, som er lige interesserede i at få klarlagt deres fortid. - Mange mennesker er meget tilbageholdende og fortæller nødigt, at de er i familie med den slags mennesker. - Det mener jeg er helt forkert. Disse mennesker havde også et liv, der skulle leves. For de flestes vedkommende et hårdt liv med mange børn og utrolig lidt midler at gøre godt med. De klarede dagen og vejen alligevel, omend de måske en gang imellem måtte gå sultne i seng, gå i lappet tøj og sommetider fryse om vinteren, siger Hans Chr. Pedersen. Til ende Når livet var ved at være til ende, var disse mennesker som regel slidt op og rigtig godt forknoklet og udtæret. - Hvis jeg havde den slags forfædre, ville jeg være stolt af det, konstaterer Hans Chr. Pedersen, der understreger, at netop fordi de her skæve eksistenser var så specielle, vil eftertiden huske dem i mange år. Blandt andet fordi, der bliver holdt foredrag om dem og ligefrem vil blive skrivet bøger om Strikke Lasse, Tyske Hein, Hopskrædderen og alle de andre. - Vi andre, siger Hans Chr. Pedersen, der ikke har haft et sådant liv og besværligheder i tilværelsen, vil højst blive husket med navn på en gravsten i nogle år. Senere bliver gravstedet slettet og gravstenen fjernet, og det var så det. En generation længere fremme har alle glemt alt om en, og man står kun som et navn indskrevet i kirkebogen!