Støvring

Strikkeklub fylder 25 år

Mother Teresas Strikkeklub i Støvring kan torsdag 12. marts fejre 25 års jubilæum.

I den anledning udstilles i denne måned en billedreportage, som lærer Marie Louise Olesen, København, har lavet fra en tur til alle M.T.-hjem for nødlidende i Indien. Udstillingen kan ses i sognegården i Støvring alle hverdage kl. 9-16. Selve jubilæumsdagen 12. marts fejres også i sognegården med foredrag af Klaus Iversen fra Aktion Børnehjælp, tombola og kaffebord.