Gudumholm

Striptease i tørvejr

GUDUMHOLM: Præcis, da det begyndte at regne fredag aften, blev der fløjtet af i den sidste kamp for de gamle på stadion, og hele flokken plus en hel masse andre fra byen kunne gå i tørvejr i teltet og se på striptease. Det var der mellem 250 og 300, der gjorde og skyllede efter med en øl eller to og endnu engang satte punktum for en god dag i sportsugen. Resultaterne i aftenens grand old boys turnering blev: 1. Skelund. 2. RKG og 3. GIF. I old boys: 1. Kongerslev. 2. Vaarst. 3. SSB. 4 Bælum. 5. Blenstrup og 6. GIF. I damerækken: 1. RKG. 2. GIF. 3. Als. 4. Skibsted. I dag spilles de sidste finaler i serie 2, 4 og 6, mens der er banko og bagefter revy i teltet.