Strøget har fået ny puls

Nye butikker skaber håb og gryende optimisme i gågaden

Hans Christensen
og Kim Dahl Hansen (foto)
Lone Johansen fra Aalborg tager chancen med en ny UNO-forretning i Frederikshavn. UNO er en dansk kædeforretning med kvalitetstøj af naturmaterialer og naturfarver. I forvejen driver Lone Johansen en UNO-forretning i Aalborg, og hun har i alt 14 års
EMNER 25. oktober 2011 11:58

En håndfuld nye strøgbutikker har slået dørene op siden sommerferien, og optimismen er på vej tilbage blandt de handlende i Frederikshavn. Ikke mindst i den sydligste ende af gågaden, der har fået ny puls og nye farver. For nylig åbnede WB & Co Optik, og Walter Bagnkop & Co. har fået selskab af to nye tøjforretninger lige overfor. Kædebutikken UNO åbnede først i september, og for en måned siden åbnede Rusty Penguin i lokalerne ved siden af. Tøjforretninger - Jeg har en UNO-forretning i Aalborg, som jeg har drevet i seks år, og i alt har jeg arbejdet for UNO-kæden i 14 år, fortæller Lone Johansen. UNO forhandler dametøj i naturmaterialer og naturfarver. - Vi har alle størrelser fra 36 til 52 og 28 forskellige farver, siger Lone Johansen, der længe har haft lyst til at prøve kræfter med en butik i den nordlige del af landet. Som nabo i Søndergade 13A har hun fået Jesper Holm og Rusty Penguin, en forretning med tøj til mænd i målgruppen 18-35 år. - Vi sælger ikke mærketøj, men satser på et anderledes sortiment end kædebutikkerne. Mere eksklusivt og bredt sortiment. Det bliver lidt kedeligt, hvis alle mænd i Frederikshavn skal gå i de samme skjorter og bukser, siger Jesper, der har en fortid i tøjforretninger som Marcus og Solid. På hjørnet af Danmarksgade og Tordenskjoldsgade åbnede SPORTSMASTER, og i Havnegade er diskotek Safari Club, dukket op. Og om kort tid rykker nye lejere ind i Kirkeby's gamle lokaler i Danmarksgade. Optimisme og fremgang Alt i alt er der altså åbnet en god håndfuld butikker, og flere er på vej, både inden for tøj- og restaurationsbranchen. Handelschef Dan Kobberup har da også svært ved at bevare pessimismen: - Det er en positiv tendens, og i samme tidsrum er der vel og mærke ingen butikker, der er lukket. Optimismen vender tilbage. Det går den rette vej i Frederikshavn, siger Dan Kobberup. Som tidligere omtalt mærker hotellerne også stigende belægning med klart flere overnattende gæster. - Det smitter selvfølgelig af på detailhandelen og giver en god stemning. Det er dejligt, siger handelschefen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...