Strømmen svigtede under tv-optagelse

Brønderslev 4. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV: Netop som TV-Nord var gået i luften med en direkte udsendelse fra Store Brønderslev Marked, svigtede strømmen. Et relæ slog ud, og der blev sort tv-skærm. Selv om der i markedsudvalget er flere, der er kyndige inden for el-området - Helge Hansen og Christian Larsen - lykkedes det ikke at få strøm på til TV-Nords sendevogn, så seerne blev snydt for det direkte indslag. Programmedarbejder Mogens Jørgensen er noget ærgerlig over, at de store anstrengelser sluttede på den måde. Han havde sammen med en tekniker tilbragt et par dage på markedet i Brønderslev for at lave indslag til den direkte udsendelse. Der måtte i stedet sættes en båndet udsendelse på.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...