Strømsvigt ramte dele af København

Cirka 4200 husstande var lørdag aften ramt af et strømsvigt på Amager og Christianshavn.

Det var lørdag aften nødvendigt med stearinlys, efter at strømmen gik flere steder i København. Foto: Scanpix/Vibeke Toft/arkiv
Kriminalitet 13. januar 2018 19:21 - Opdateret 13. januar 2018 20:06

Strømmen er nu tilbage i København efter at have været nede i et par timer lørdag aften.

Det oplyser Radius Elnet på Twitter omkring klokken 20.

Svigtet berørte omkring 4200 husstande på Amager og Christianshavn.

- På transformerstationen i Kløvermarken har vi fundet en defekt, og vi er nu i gang med at klarlægge, hvad problemet er, fortalte presseansvarlig Morten Kidal lidt efter klokken 19.

Det var forventningen, at strømmen ville være tilbage senest klokken 20.30.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...