Lokalpolitik

Struktur-reformen løber løbsk

Der bør være Folketingsvalg før en ny opdeling af kommuner

AABYBRO:Der bør være et Folketingsvalg og en løsning på opgavefordelingen mellem kommuner og amter, inden en ny struktur bliver gennemført. Det siger kristendemokraternes kommunalordfører i Folketinget, MogensNørgaardPedersen,Birkelse, som mener, at reformen er ved at løbe løbsk. Derfor har Kristendemokraterne tilsluttet sig forslaget fra SF og de radikale om at udskyde reformen. - Vi bør have en debat, der strækker sig henover et Folketingsvalg.Ideen blev jo opfundet på et sommergruppemøde iVenstre.Det var hverken et emner under den seneste valgkamp eller et element i regeringsgrundlaget, siger Mogens NørgaardPedersen. - Det her handler ikke bare om et par streger på Danmarkskortet. Han ser ingen grund til at springe på viceborgmester JørnKrogsgaards (V) reform-tog (artikel i NORDJYSKE torsdag, red.) uden i det mindste at vide, hvad det koster. - Jørn Krogsgaards udtalelser må tages som tegn på, at han stikker sit ”gamle” konservative hoved frem, siger Mogens NørgaardPedersen og hentyder til, at JørnKrogsgaards tidligere skifte fra de konservative tilVenstre. - På Bornholm kostede sammenlægningen 50 mio. kr. alene for at lave en edb-sammenkøringen, siger han og er bekymret over, at ingen kan sige, hvor meget en reform vil koste, og at der komme så forskellige bud som 20 mia. og 100 mia. kr. - Det bliver alt for dyrt, og i en overgangsperiode vil det gå ud over kommunernes effektivitet og servicen overfor borgerne, da alt krudtet skal bruges på en sammenlægning, mener Mogens NørgaardPedersen. Hans parti vil hellere bevare et varieret kommunalt landskab. - Der er ikke andre lande i Europa, der har så store kommuner, som vi vil få. I Frankrig har kommunerne en størrelse fra 55 indbyggere til seks mio., siger han. MogensNørgaardPedersen mener, sammenlægninger skal være frivillige, men anbefaler, at en kommune skal have mindst 10.000 indbyggere. -De behøver jo heller ikke kunne løfte de sammen opgaver. De mindre kommuner kan i stedet løse opgaver via samarbejder på de enkelte områder, siger han.