EMNER

Strunkt stod seje skrællinger

Vinterbadere fik vikingenavne og kolde tæer i Limfjorden

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Skulle man tro lysten til varm kakao, så var der ikke mange nye skrællinger at hente blandt publikum. Foto: Jens Morten

LØGSTØR:Det var lige så det isnede under uldhuen, vinterjakken og de tre-fire trøjer nedenunder. For de gjorde det jo, skrællingerne. Syv mennesker, der ellers går for at være rimeligt fornuftige medborgere på Løgstør-kanten, smed lørdag formiddag det meste af tøjet, og gik - kun iført badedragt og kuldegrader - ud til badebroen og lod tæer og krop forsvinde under grødisen. Sådan en skrællingedåb er bestemt en prøvelse. Ikke så meget for dem, der skal døbes - de har trods alt haft tre år til at vænne sig til tanken. Men tilskuerne, vi almindelige radiator-danskere, lider ved at se deres vovemod, selv om vi kan slippe med at sige "uhh", når skrællingerne tager de rituelle svømmetag, der gør dem til fuldblods-vikinger. Løgstør Vinterbadere havde gjort sit for at mildne chokket for os varmeforkælede besøgende. Der var sørget for både bål og udskænkning af varm chokolade til de godt 100 fremmødte gysere, der så en mor til to som den første promenere ud på den grusede mole, som var det en catwalk i Paris. Ingen slinger i valsen her, det klarede hun flot kan vi hilse og sige til kollegerne på Løgstør apotek. Nummer tre var 77-årige Grethe Pedersen. Også hun tog molen i flotteste stil, raske skridt og kom uden tøven ned i fjordens kolde vande. - Det er dejligt, men bedst bagefter. Det føles faktisk ikke en gang rigtig koldt. Jeg er aldrig forkølet, og jeg tror at det er det, der er årsagen, fortalte Grethe Pedersen efter at hun havde var døbt med vikingenavnet "Grethe Perlemor". Sund og glad så hun også ud, men ingen tilskuer smed nu spontant tøjet og gjorde Grethe Perlemor eksemplet efter. De gik vist hjem og skruede op for varmeapparatet i stedet for.