Stubhus med underskud
Efter et økonomisk hårdt 2012, så skruer STUBhuset lidt ned for aktiviteterne i 2013 for at rette op

Kasserer, Poul Erik Nørnberg, fremlagde regnskebet, der viste et minus på 230.000 kroner. der var mødt cirka 25 medlemmer op til STUBhusets generalforsamling torsdag aften.Foto: Martin Damgård
Galleri - Tryk og se alle billederne.

STØVRING:Underskuddet for 2012 blev på 230.000 kroner for Kultur- og forsamlingshuset STUBhuset i Støvring.
- Vi blev opmærksomme på, at økonomien ikke udviklede sig, som vi havde forudset i budgettet. Derfor gik vi straks i gang med at tage hånd om problemet, og vi blev som følge heraf nødt til at afskedige to medarbejdere, sige Helle Jørgensen, der er daglig leder af STUBhuset.
Budgettet for 2013, der blev fremlagt torsdag aften på foreningens generalforsamling, kan derfor også fremvise et mindre overskud, men formand Pia Fræer Grundholm konkluderer i sin årsberetning, at STUBhuset i 2013 vil have lidt længere i mellem koncerterne, og man vil være ekstra opmærksom på økonomien i de enkelte arrangementer, før man takker ja til at afholde dem.
Lene Guldbæk og Bruno Nielsen trådte ud af bestyrelsen, og til gengæld kom der to nye ansigter til, nemlig Torkild Gade og Lotte Lykkenshede.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.