EMNER

Studehandel om parlamentets formand

Under det nye EU-parlaments første samling, blev spanieren Josep Borrell Fontelles valgt som formand for parlamentet.

Valget af den nye formand fra socialistgruppen gik glat igennem, da man på forhånd havde lavet en aftale med den konservative/kristdemokratiske gruppe. Socialistgruppen og den konservative gruppe var på forhånd blevet enige om at dele formandsperioden, således at socialisterne får de første to et halvt år og den konservative gruppe den anden halvperiode. Umiddelbart kan det jo se meget tilforladeligt ud, at man sådan kan lave handler på tværs af partipolitisk skel. Men med dette valg opstår der en situation, der står i skærende kontrast til mange af udsagnene i den netop overståede valgkamp. Her var det utroligt vigtigt for partierne at sammenligne arbejdet i EU -parlamentet med arbejdet i folketinget. Del jer efter anskuelser var det overordnede tema. Men denne handel viser, at man ikke kan sammenligne EU-parlamentet med folketinget. I EU-parlamentet sker studehandelen oftest mellem de to store grupper: Den konservative og den socialistiske. Og da disse to store grupper har 468 stemmer ud af 732, ja så siger det sig selv, at de bestemmer. Nu kan man så selvfølgelig indvende - at der da ikke er noget i vejen med en aftale mellem to politiske grupper – sådan noget sker jo hele tiden i politik. Ja det sker i politik. Men prøv at forestille jer at Folketingets formand ikke reelt blev valgt. Men at udfaldet var afgjort på forhånd ved en politisk studehandel. Alt andet lige så ville der da stå mindre respekt om Folketingets mest prestigefyldte embede. I EU-parlamentet er det ikke af stor betydning om man er rød eller blå. Socialister og konservative deler gerne magten i porten.