Gymnasiale uddannelser

Studentereksamen i fare

Elever på Aalborg Katedralskole frygter at blive tabere i en faglig konflikt mellem gymnasielærere og deres arbejdsgivere

Foto Colourbox

Foto Colourbox

AALBORG:En stor del af eleverne på Aalborg Katedralskole holder i dag elevrådsmøde. På dagsordnen er den igangværende konflikt mellem landets gymnasielærere og Finansministeriet, som kan munde ud i strejker eller en lockout. Det oplyser TV2 Nord.

Gymnasieeleverne risikerer, at undervisningen og eksamener bliver udsat, hvis der kommer arbejdsnedlæggelser på gymnasierne i løbet af april og maj måned.

- På årgangen kan man mærke, at der er utrolig stor oprørskhed omkring det her. Vi bruger også undervisningstimer til at snakke om den her konflikt, fordi der er mange af eleverne, som ikke ved, hvad der skal ske, siger elevrådsformand Alexander Emil Kaspersen til TV2 Nord.

Risiko for lockout

Konflikten handler blandt andet om nedskæringer på gymnasielærernes arbejdstid og aftaleret. Indtil videre har forhandlingerne ikke givet nogen løsning imellem parterne i forhold til at få en ny overenskomst på plads. Den gamle overenskomst udløber den 31. marts 2013, og derfor kan der blive tale om enten strejker eller lockout.

- Hvis ikke man når til enighed, så er der risiko for, at der kommer strejke eller lockout. Og det er svært at forholde sig til lige nu, men vi må se, hvordan det udvikler sig, siger rektor på Aalborg Katedralskole Christian Warming.

GL, der er Gymnasieskolernes Lærerforening, fortæller til TV2/NORD, at der fra lærernes side ikke planlægges strejker. Derimod går der rygter om, at Finansministeren har politisk opbakning til en lockout, hvis ikke parterne kan nå til enighed.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst